Annonce
Debat

Replik: Enhedslisten er rød indeni med grøn fernis på overfladen

Søren Lind Jensen. Privatfoto

Læserbrev: Det er altid en ren oplægger at få et modindlæg fra venstrefløjen, og tak for det til Enhedslistens Betina Vium Andersson (læserbrevet "Hvis han havde fulgt med, ville han vide, at både SF og Enhedslisten stemte imod parkeringshuset", red.)

På intet tidspunkt har jeg imidlertid skrevet, at Enhedslisten (EL) har støttet parkeringshuset på Mælketorvet, da jeg naturligvis godt kender Lisbeth Torfings synspunkter om skandalebyggeprojekterne i Horsens de sidste tre år. Og her er jeg fuldstændig enig med hende.

Det, jeg skrev i mit indlæg i Horsens Folkeblad i søndags (læserbrevet "Det bør være muligt ganske udogmatisk at kunne diskutere sig frem til løsninger, som bæres igennem med brede flertal", red.), var blot, at SF og EL har været "bovlamme" og "hvor har de været henne i spørgsmålet om byens betonering?"

Og ja, hvor har de været henne over for en enerådig, betonglad borgmester?

Hvorfor har EL ikke meldt meget bastant ud? SF og EL danner parlamentarisk grundlag for Peter Sørensen.

Man har så rigeligt haft mulighed for at sige til ham: "Fortsætter du din visuelle ødelæggelse af byen, kan vi efter næste kommunalvalg ikke mere bakke dig op som borgmester!"

Har man benyttet sig af en sådan udmelding? Nej! Hvorfor? Fordi EL ideologisk er gloende rød indeni. Det grønne er blot fernis på overfladen.


Hvis Enhedslisten - og med dem også SF - mente det alvorligt med det grønne, havde man kunnet stoppe Peter Sørensen for længst med et ultimatum.

Søren Lind Jensen


Hvis Enhedslisten - og med dem også SF - mente det alvorligt med det grønne, havde man kunnet stoppe Peter Sørensen for længst med et ultimatum.

Der er intet, de borgerlige i Horsens Kommune hellere vil end at stække socialdemokraterne. Men vil EL og SF nu også det?

Man kan ikke andet end få den opfattelse, at EL hellere vil have, at Peter Sørensen forsætter den socialdemokratiske arkitektoniske vandalisme i byen end bakke en borgerlig borgmester op, der vil stoppe vanviddet.

EL sætter ideologi over pragmatisme. Synes EL ikke, at Peter Sørensen har lavet nok ulykker i indeværende valgperiode? Grøn politik har han i hvert tilfælde ikke ført!

Så langt rækker EL's kærlighed til fornuftig byplanlægning alligevel ikke, så hellere lade den røde ideologi råde end den grønne.

Så tak for udmeldingen fra EL, det er dog reel information til borgerne. Hvis man er grøn, skal man ikke stemme på EL, da det automatisk er en stemme til fortsat socialdemokratisk bystyre med alt, hvad der hører sig til.

Og dét har borgerne de sidste tre år kunnet se, hvad dét ender med. Kan EL og SF da ikke se, at de to partier er blevet kørt godt og grundigt over af Beton-Peter? (Forkortet, red.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: Selvtest kan åbne for at sende flere elever tilbage i skole

AC Horsens For abonnenter

Askou har skabt et superligahold: AC Horsens' forvandling fuldbyrdet med dramatisk sejr

Annonce