Annonce
Debat

Replik: Det er meget beklageligt, at kommunens embedsmænd ikke vil indrømme deres egne fejl

Minna Olesen. Foto: Knud E. Fotografi
Annonce

Læserbrev: Chefen for social omsorg i Hedensted kommune, René G. Nielsen, afslører sin mangel på dømmekraft i sit svar på mit læserbrev: "Uberettiget bortvisning koster kassen".

Han skriver som en, der ikke ved, hvad sagen drejer sig om, men det burde han gøre, for han har haft mere end et år til at sætte sig ind i den.

René G. Nielsen skriver, at han gerne vil gøre det klart, "at der ikke er foretaget en uberettiget afskedigelse", og på den måde leverer han et skoleeksempel på, hvordan embedsværket fejlinformerer politikerne.

Der var jo ikke tale om en afskedigelse, men om en uberettiget bortvisning.

René G. Nielsens ageren underminerer tilliden til den kommunale forvaltning på omsorgsområdet.

Hvis der var tale om en almindelig afskedigelse, så havde han vel ikke skullet bruge et år på at udrede kommunens inkompetente ageren i affæren.

De mange penge, som kommunen har måttet punge ud med, er udbetalt med henvisning til den paragraf i funktionærloven (§2a, stk. 2), der netop omhandler "uberettiget bortvisning".

Af sagens akter og referater fremgår det desuden, at der er tale om en bortvisning, som efterfølgende, på grund af embedsmændenes usaglige og ukvalificerede behandling, er uberettiget.

Det er derfor, kommunen har betalt over en kvart million kroner i kompensation.

Det er meget beklageligt, at kommunens embedsmænd ikke vil indrømme deres egne fejl, for derved risikerer man, at fejlene gentager sig.

Derfor må spørgsmålet rejses til politikerne igen: Hvor mange penge skal kommunen bruge på, at visse embedsmænd udøver dårlig og usaglig dømmekraft i personalesager, som ikke blot har store økonomiske, men også store menneskelige omkostninger?


René G. Nielsens ageren underminerer tilliden til den kommunale forvaltning på omsorgsområdet.

Minna Olesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Næste runde starter: Beboere på to plejecentre får andet stik i denne uge

Danmark

Partier afviser regeringens forslag om krav om mundbind i det offentlige rum: - Det kom som en tyv om natten

Annonce