Annonce
Debat

Replik: At vi i år er fem partier, der sammen laver så flot en valgteknisk samarbejdsaftale, er helt unikt

Birgit Skovgaard. Arkivfoto

Læserbrev: Journalistisk fejlanalyse af format - og med hvilket formål? Er det at "holde på den siddende borgmester" eller i bedste fald at ruske op i vælgerne og få dem til at tage et grundigt og kvalificeret valg?

Uanset formål, så er der seriøse fejl i Thomas Schütts journalistiske analyse i Horsens Folkeblad 13. april, "Stort blåt valgforbund lyder som en succes, men..."

Thomas Schütt skriver:

Annonce

"Og aldrig - i mands minde - har så mange partier åbent og i så håndfaste vendinger peget på en anden borgmester end den siddende socialdemokrat. Der er næppe voldsomt meget andet, de fem meget forskellige partier kan nå til enighed om (...)"

Den sidste sætning er en fejlanalyse af format!

Thomas Schütt har haft rig mulighed for at læse den valgtekniske samarbejdsaftale, som vi fem partier har lavet. Det er en ret flot politisk aftale, som fortjener - og tåler - pressens bevågenhed. Altså ikke et almindeligt valgforbund.

At vi i Maren Spliid Gruppen laver en politisk aftale med Venstre, er ikke længere noget særsyn. At vi i år er fem partier, der sammen laver så flot en valgteknisk samarbejdsaftale - ikke alene for mindskning af stemmespild - en aftale, som i høj grad skal komme kommunens borgere og ansatte til gavn, se det er helt unikt.

Så hvorfor mere end nedtone dette i noget så ophøjet som en journalistisk analyse?

I Maren Spliid Gruppen, som ikke er blå, snarere røde/orange, er vi meget optaget af trivsel for både kommunens borgere og medarbejdere.

Hvis borgerne skal have mulighed for at kende til det, som kan være medvirkende til, at hverdagen bliver bedre her i kommunen - at vi sammen arbejder for trivsel og ikke hovedløs vækst - da har Horsens Folkeblad en opgave i at fremstille virkeligheden korrekt og ikke at vildlede borgerne!

Vi fem partier ønsker en ny retning for Horsens Kommune, en visionær kommune med borgeren i centrum.

Alle skal have mulighed for at opnå et godt og værdigt liv. Udgangspunktet er et positivt menneskesyn, hvor trivsel er en forudsætning for alle borgere og medarbejdere i Horsens Kommune.

Derudover er listet en række punkter, som alle fem partier vil arbejde for.


Aftalen er ganske enkelt menneskeligt set smuk og politisk set virkelig flot håndværk.

Birgit Skovgaard


Aftalen er ganske enkelt menneskeligt set smuk og politisk set virkelig flot håndværk.

Den valgtekniske samarbejdsaftale kan ses i en artikel fra Horsens Folkeblad, som bl.a. ligger på Maren Spliid Gruppens Facebook-side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce