Annonce
Horsens

Renovering af mole bliver dobbelt så dyr som forventet

Det bliver mere end dobbelt så dyrt at renovere molen på Endelave Havn, end politikerne først have regnet med. Til gengæld skulle renoveringen betyde, at der i fremtiden bliver længere mellem de aflyste færger. Arkivfoto
Politikerne i plan- og miljøudvalget har nikket ja til at afsætte ekstra penge til at gøre det lettere for færgen at lægge til på Endelave. På sigt skal det give færre færgeaflysninger.

Endelave: Det bliver langt dyrere at renovere molen på Endelave Havn, end Horsens Kommune havde antaget.

Molen på havnen blev for nogle år siden påsejlet af Endelavefærgen, og i den forbindelse blev den beskadiget, og nu er det altså tid til at få udbedret skaderne.

I første omgang satte byrådet 2,8 millioner kroner af til den påkrævede renovering af molen. Det beløb skulle dække både selve renoveringen og betale for en erstatningsfærge og honorar til rådgivere. Men efter opgaven med renovering af molen har været i licitation, har det vist sig, at det beløb langt fra rækker.

Det billigste tilbud på at løse opgaven var på omkring 4,5 millioner kroner - og dertil kommer rådgiverhonorar, betaling af erstatningsfærge og forskellige uforudsete udgifter. I alt forventes den samlede pris for renoveringen at blive omkring 5,8 millioner kroner, og på sit seneste møde tiltrådte politikerne i plan- og miljøudvalget indstillingen fra direktionen om at godkende, at de ekstra udgifter gives som en tillægsbevilling.

- Det er jo ærgerligt, men det er noget, der skal laves. Sådan et færgeleje er jo ikke "nice to have" men "need to have", siger udvalgsformand Martin Ravn (V), som påpeger, at det er fordyrende, at alle materialer skal fragtes med færgen til Endelave.

Annonce

Satser på færre aflysninger

I forbindelse med at molen skal renoveres, er det også planen at udskifte og udbygge det fenderværk, der beskytter molen og de skibe, der lægger til.

I den forbindelse ønsker kommunen at etablere en såkaldt duc d'albe, som er en pæl, der fungerer som fender og hjælper færgen ved indsejling i havnen. Det vil betyde, at færgen vil få væsentligt nemmere ved at lægge til kaj i hårdt vejr, og det vil også reducere risikoen for, at færgen igen sejler ind i molen, ligesom det også forventes at betyde, at antallet af færgeaflysninger vil blive langt færre.

Det er planen, at arbejdet med at renovere molen på Endelave skal udføres i foråret 2020, så molen er klar til sommer-rykind på øen næste år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce