Annonce
Læserbrev

Renosyd: Vi ønsker fuld gennemsigtighed og åbenhed om vores indsamling af plast til genanvendelse

Borgerne skal fortsætte med at sortere plast, fordi det giver mening at spare ressourcer og skåne miljøet. Renosyd skal nok tage sig af det på bedste vis.

Læserbrev: Skanderborg og Odders borgere er gode til at sortere affald. I 2018 indsamlede Renosyd 800 ton plast fra de lokale husholdninger, og langt det meste er genanvendt.

Vi bliver også forfærdede over billederne af store plastbjerge i Malaysia, og det er relevant at spørge sig selv, hvor plasten fra Skanderborg og Odder bliver af. Når vi beder borgerne om at sortere affald, skal det give mening.

Renosyd ønsker fuld gennemsigtighed og åbenhed om vores indsamling af plast til genanvendelse, også på de områder, hvor det er vanskeligt.

I Skanderborg og Odder sorterer borgerne emballage af hård plast i en beholder derhjemme. Alt andet plast kan de aflevere i fem forskellige containere på genbrugspladserne.

På vores hjemmeside fortæller vi, hvad der sker med den plast, vi samler ind.

Der er ingen grund til at skabe tvivl om vores ansvar for at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne i affaldet. Vi vil gerne tale om udfordringerne og dilemmaerne. Lad os bare nævne tre:

Kommuner og affaldsselskaber sender opgaver i udbud. Det gælder også plast, der skal sorteres og oparbejdes til genanvendelse. Ingen danske virksomheder byder ind, og der findes ikke anlæg i Danmark, der kan genanvende det blandede emballageplast fra husholdninger.

Renosyd indsamler 800 ton plast om året. Selv om det kan lyde af meget, er det en meget lille mængde, og muligheden for at følge vores plast til det yderste led er meget begrænset.

Plasten fra Skanderborg og Odder bliver blandet med plast fra andre kommuner, allerede inden det har forladt Danmark.

Der er meget plastemballage, der slet ikke kan genanvendes.

Hvordan skal borgerne kunne se forskel på den gode plast, der er egnet til genanvendelse, og den dårlige plast, som vi helst ville udnytte til energi i vores affaldsenergianlæg i Skanderborg?

Vores svar er, at det skal de ikke. Det er vores ansvar.

Borgerne skal fortsætte med at sortere plast, fordi det giver mening at spare ressourcer og skåne miljøet. Renosyd skal nok tage sig af det på bedste vis.

Sortering og indsamling af plast er blot ét led i værdikæden til bedre genanvendelse af plast.

For at komme i mål er der behov for udvikling og bedre styring i alle led i kæden. Vi har derfor med glæde konstateret, at vores nye miljøminister, Lea Wermelin, nu har bragt problemerne op på EU-niveau.

Renosyd fortsætter arbejdet med at øge indsamlingen af plast. Vi samarbejder med en lang række private firmaer, og vi samarbejder på tværs af kommuner og affaldsselskaber med det samme mål for øje: at sikre den bedst mulige genanvendelse af plast.

(Forkortet, red.)

Annonce
Finn Sander Jensen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Det var lidt af en bombe, borgmester Peter Sørensen lod springe i begyndelsen af januar under en ellers fredelig nytårskur på ældrecentret i Hovedgård. Efter flere år i en mølpose løftede han ønsket om et togstop i den gamle stationsby mellem Horsens og Aarhus ud i det fri. Som bekendt er det hans socialdemokratiske partifæller, der danner regering, og det er formentlig ingen tilfældighed, at emnet lige netop i år var et vigtigt element i talen på Skovly. En af regeringens store uløste opgaver er at indgå et bredt forlig om den fremtidige infrastruktur, både hvad angår vej- og togtrafik. Dansk Folkeparti har for længst meldt sig ud af den gamle togfond-aftale, og det smalle infrastrukturforlig fra foråret 2019, som den daværende borgerlige regering indgik netop med DF, er lagt på is. I stedet har transportminister Benny Engelbrecht meddelt, at han vil gå efter et nyt bredt forlig om infrastrukturen og puste nyt liv i aftalen om togfonden. Ingen af delene står øverst i regeringens arbejdsprogram, men mon ikke Horsens-borgmesteren har vurderet, at det er god timing at starte nu, hvis de lokale kræfter skal mobiliseres og være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at Hovedgård skal have et togstop. Derfor er det en vigtig beslutning, de lokale borgere og i første omgang lokalrådet skal træffe: Vil vi helst fortsætte i det nuværende tempo, hvor der stille og roligt bliver bygget nye lejligheder og solgt nogle få byggegrunde - eller vil vi have sat turbo på udviklingen? Der er ingen tvivl om, at Hovedgård vil blive yderst attraktiv som pendlerby i forhold til Horsens og i endnu højere grad Aarhus, hvis der kommer et togstop. I dag begrænser tilbuddet om offentlig trafik sig til busrute 202, og det tager ca. en time at komme til Aarhus og 25 minutter til Horsens. Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er. Nu skal byen bare finde ud af, om den endnu engang er klar til at sætte alt ind for at få et togstop.

Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];