Annonce
Horsens

Rema-lager venter på mundbind: Vi ville ikke hamstre på forhånd

Rema-butikkerne er snart klar til at sælge mundbind, lyder det fra kædens logistikcenter i Horsens. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Det ville være forkert at lagre mundbind op, når der var brug for dem i plejesektoren, mener Reitan Distribution, som derfor nu må vente lidt på leverancen.
Annonce

Horsens: Vi har bestilt, men vi ved ikke helt endnu, hvornår vi modtager dem.

Sådan lyder meldingen fra Reitan Distribution, som med lager på Marsallé i Horsens er leverandør til alle landets Rema 1000-butikker.

Efterspørgslen er eksploderet den seneste uge, da det først blev anbefalet og senere krævet at bruge mundbind i offentlig transport i Aarhus. Mandag blev kravet udvidet til også at gælde i fem omkringliggende kommuner, herunder Horsens og Odder.

Selvom den private efterspørgsel på mundbind tidligere har været begrænset, kommer det ikke helt bag på Reitan Distribution, at den kunne tage til, som det nu er tilfældet, fortæller kommunikationschef Jonas Schrøder.

- Mundmind er nu det nye håndsprit, og vi havde talt om, at det kunne blive sådan. Derfor havde vi også talt om at købe dem ind, men vi mente, det ville være forkert at stacke dem op, fordi vi så kunne komme til at holde på nogle, som ellers kunne gå til plejesektoren, hvor efterspørgslen også er stor, forklarer han.

Derfor er det ikke længe siden, Rema-leverandøren satte mundbind i ordre. For at sikre kvaliteten er det er sket hos distributørens velkendte leverandører, fortæller Jonas Schrøder.

- Vi forventer at få de første leverancer i denne eller næste uge, og derefter vil vi få leveret løbende, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Coronavirus viser tænder: Der er enorme forskelle i smittespredningen i de østjyske kommuner

Annonce