Annonce
Horsens

Rektor ved sammenlægnings-reception: Det er nu den allerhårdeste periode begynder

Der blev uddelt blomster til såvel bestyrelsesformandsskab (formand Helle Vestergaard til venstre og næstformand Ulrik Kragh til højre) som ledelse (rektor Flemming Steen Jensen til venstre og vicerektor Henriette Andersen til højre), da gymnasiefusionen blev markeret mandag eftermiddag. Foto: Morten Pape
Mandag var al personale fra Horsens' fusionerede gymnasium samlet for første gang som én enhed.
Annonce

Horsens: Hvis nogen gik rundt og troede, at det hårde arbejde lå forud for den juridiske fusion af byens to gymnasier, skal de tro om. Det er nu, den allerhårdeste periode begynder.

Sådan lød meldingen fra Flemming Steen Jensen, rektor på Horsens Gymnasium og HF, da han mandag eftermiddag holdt en af tre taler på skolens afdeling på Studentervænget.

Her var undervisere og øvrigt personale fra begge skoler, i alt 120 personer, samlet for første gang som én enhed, efter den juridiske fusion af gymnasierne blev en realitet 14. januar. En festlig markering med fadølsanlæg, kanapeer og mousserende vin.

Inden de fremmødte gik om bord i herlighederne tog tre af gymnasiets centrale skikkelser ordet fra talerstolen. Her lød det samstemmende, pakket ind i glæde over, at fusionen nu er en realitet, at der ligger en stor opgave i at forene de to lærerkollegier frem mod den fysiske fusion på Studentervænget i 2021.

Næste fase bliver endnu hårdere (end den forrige, red.), men jeg ved, I vil lykkes. Nu kommer vi til detaljerne i fusionsprocessen, hvor I skal endnu tættere på hinanden. Og djævlen ligger jo i deltaljen.

Ulrik Kragh

Annonce

Djævlen i detaljen

- Jeg ved, I som medarbejdere har forskellige følelser i spil. I skal igennem en stor forandringsproces, sagde Helle Vestergaard, nyudnævnt bestyrelsesformand for det fusionerede gymnasium.

- Der vil være noget uhensigtsmæssigt i, at I skal være på to matrikler frem til august 2021, men det er også en mulighed for, at I kan lære hinanden at kende, inden I bliver samlet, sagde hun.

En tråd, Ulrik Kragh, næstformand i den nye bestyrelse, kort efter tog op i sin tale.

- Næste fase bliver endnu hårdere (end den forrige, red.), men jeg ved, I vil lykkes. Nu kommer vi til detaljerne i fusionsprocessen, hvor I skal endnu tættere på hinanden. Og djævlen ligger jo i deltaljen, sagde Ulrik Kragh, der samtidig opfordrede til en konstruktiv tilgang.

Annonce

Konstruktiv og kritisk tilgang

Efterfølgende fik Flemming Steen Jensen ordet, og selvom han er optimist i forhold til at få et godt resultat ud af fusionsprocessen, lagde han ikke skjul på, at han ser en voksen opgave forude i forhold til at skabe en ny fælles identitet.

- Jeg ved, der er rigtig mange forskellige holdninger til fusionen på de to lærerværelser. Lærerrepræsentanterne har processen igennem haft en konstruktiv og kritisk tilgang, og til at begynde med stemte repræsentanterne fra den ene skole nej til fusionen, mens repræsentanterne fra den anden skole undlod at stemme. Det viste os, at vi står med en større opgave, sagde Flemming Steen Jensen.

- Nogle mister bygninger, som de er glade for, og andre mister et navn, de er glade for, og det skal vi tage alvorligt, sagde han, der samtidig lovede, at han og den øvrige del af ledelsen vil øge tilstedeværelsen på tværs af skolerne frem mod august 2021 for at lette situationen, hvor én skole befinder sig på to adresser.

De tre talere betonede samtidig de mange fordele, det fusionerede gymnasium bringer med sig.

En skole, der kan tilbyde alle studieretninger og levere et læringsmiljø, der begrænser præstationskultur. Og en skole, der med sine øgede kræfter vil tage kampen op om ansøgerne.

- Konkurrencen er skærpet, båret af de politiske vinde, der vil have flere til at vælge erhvervsuddannelserne. Vi har oplevet vigende besøgstal til vores åbent hus-uger (i januar, red.), så vi er spændte på at se søgetallene til marts, sagde Helle Vestergaard.

Foruden receptionen for personalet blev fusionen mandag markeret ved fællessamlinger blandt skolens elever på de to matrikler.

I alt 120 undervisere og andet personale var samlet i aulaen på Studentervænget for at markere, at fusionen er en realitet. Foto: Morten Pape
Bestyrelsesformand Helle Vestergaard var en blandt tre talere ved receptionen. Foto: Morten Pape
Der blev serveret kanapeer og mousserende vin ved receptionen. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

Genlæs livebloggen: AC Horsens tabte igen - men der var fremgang at spore

AC Horsens

AC Horsens har flest sejre mod Brøndby, men Jonas Dal skruer ned for ambitionerne

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce