Annonce
AC Horsens

Se alle målene: Rekordmål af Kjær og kanonkugle af Therkildsen knækkede Hobro

Peter Therkildsen og AC-spillerne jubler ved målet til 3-2. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix


Annonce

Horsens: AC Horsens sikrede sig med en sejr på 3-2 over Hobro førstepladsen puljen. Peter Therkildsen blev matchvinder kort før tid, da han kanonerede bolden op i nettaget til 3-2.

Sejren holdt hårdt. Trods en drømmestart med en føring på 1-0 slog Hobro igen med to lynscoringer.

AC Horsens skabte masser af chancer, men det kneb med at få dem om sat i mål.

Det lykkedes til sidst med Peter Therkildsens fuldtræffer.

Den er guld værd. Den sikrer AC Horsens førstepladsen i puljen. Den udløser en million kroner i præmie, og samtidig før AC Horsens 14 dage fri, fordi Sønderjyske ikke mål deltage i Europa-playoff-spillet.

Det betyder oven i, at AC Horsens er sikker på minimum at slutte på 8. pladsen i superligaen.

En tredobbelte gevinst for AC Horsens.

Se alle kampens mål her:

AC Horsens var tæt på at få en drømmestart, da Hallur Hansson opfangede en fejlaflevering tæt på Hobros felt, men hans afslutning blev reddet ved foden af den ene stolpe af keeperen.

AC Horsens lagde gæsterne under et massivt pres, og efter otte minutter gled Jeppe Kjær smart fri og scorede til 1-0 med en flad afslutning. Det var hans første mål i Superligaen, og målet gør ham samtidig til den yngste målscorer i superligaen. Mads Beierholm sad på rekorden med en scoring, da han var 16 år og 263 dage. Jeppe Kjær er 16 år og 130 dage.

Hobro svarede igen i samme minut. Matej Delac gav en ripost fra en afslutning fra AC's venstreside, og midt for mål kunne Louati let sende bolden i mål til 1-1. Der gik kun 13 sekunder fra Hobro gav bolden op til den lå i nettet.

Hobro fortsatte og blot et par minutter senere pandede en helt fri Skjellerup bolden i nettet til 2-1 efter et hjørnespark.

AC Horsens overvandt Hobros to chokscoringer og kom frem til flere afslutningsmuligheder. Hallur Hansson, der har scoret i de seneste kampe, forsøgte sig flere gange uden held.

Nicolai Brock-Madsen fik en god hovedstødsmulighed to minutter før pausefløjtet. Han fik yderligere en god mulighed i første halvleg, men han var ikke skarp nok i sit indløb til en aflevering fra Jeppe Kjær.

AC Horsens var tæt på at udligne efter 51 minutters spil. Hobro var tæt på at lave selvmål, men en fantom redning af gæsternes keeper forhindrede målet til 2-2.

Det kom til gengæld kort efter, da Ayo Okosun kunne sætte en inderside på Hallur Hanssons flade indlæg ind i Hobro-feltet til 2-2.

Det fortsatte med at brænde på foran Hobro-målet. En stor udskiftning hos gæsterne gav naturlig uro og usikkerhed, men AC Horsens havde problemer med at udnytte det.

Jonas Thorsen sendte elegant en afslutning på overliggeren efter en times spil, og Malte Kiilerich formåede at sende riposten i sidenettet.

Med et kvarter igen blev det til en tredobbelt-afslutning, men Hobro slap med skrækken.

Hallur Hansson og Nicolai Brock-Madsen fik også sat Jonas Thorsen op, men hans afslutning tog for anden gang overliggeren.

Det lignede uafgjort, men indskiftede Peter Therkildsen, der tidligere har lavet vigtige mål for AC Horsens, slog til. JHan opfangede en løs bold i Hobro-feltet, og flugtede flot bolden op i nettaget til 3-2.

Det var også Peter Therkildsen, der sikrede AC Horsens sejren over Brøndby og i pokalturneringen scorede han det afgørende mål til 9-8.

AC Horsens fik overraskende Hallur Hansson klar over på det trælår, som han måtte udgå med i første halvleg af kampen mod Esbjerg i fredags.

Hobro havde som ventet sparet alt hvad der spares kunne for at være helt klar til playoff-kampene mod Lyngby. Det betød, at der var syv nye i startopstillingen i forhold til holdet, der spillede mod Randers FC i søndags.

De to hold:

AC Horsens: Matej Delac, Peter Nymann, Malte Kiilerich, Alexander Ludwig, Michael Lumb, Jeppe Kjær, Bjarke Jacobsen, Ayo Okosun, Jonas Thorsen, Hallur Hansson, Nicolai Brock-Madsen.

Hobro: Adrian Kappenberger, Mathias Haarup, Brandon Onkony, Simon Jakobsen, Frederik Elkjær, Imed Louati, Nicolas Gottfredsen, Mads Hvilsom, Hamse Hussein, Pål Alexander Kirkevold, Mathies Skjellerup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

Kampen minut for minut: AC Horsens var nedspillet totalt og tabte trods fin slutspurt

Danmark

Kvalitet i stedet for tom reklame

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce