Annonce
Horsens

Rejsegilde på Campusgrunden: Her skal 600 sosu-studerende gå om et år

Peter Kiil, projektchef hos Casa, der er entreprenør på byggerierne på Campusgrunden, fortalte fra talerstolen, at byggeriet af den ny social- og sundhedsskole nu har været i gang i 140 dage, og at der endnu mangler 140 dages byggeri, inden skolen står klar. Foto: Michael Svenningsen
Cirka 70 fremmødte markerede tirsdag eftermiddag, at byggeriet af den ny social- og sundhedsskole på Campusgrunden i Horsens nu er halvvejs.

Horsens: Hidsige regndråber væltede ned fra loftet, da der tirsdag eftermiddag var rejsegilde for Horsens' ny social- og sundhedsskole på Campusgrunden. Et vidnesbyrd om, at der endnu mangler en håndfuld måneders håndværkerarbejde, inden de nøgne betonelementer udgør en skole.

Den manglende vandtæthed blev imidlertid kompenseret af de strålende forventninger, der blev udtrykt på tværs af projektledere, skoledirektion og kommunale repræsentanter.

Med den ny social- og sundhedsskole får de studerende nemlig ikke blot en ny ramme, men også en skole, de kan være stolt af, påpegede Anne Mette Vind, direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.

- Den ny skole bliver et sted, det er godt at være, og det betyder meget for læringen. Og det bliver en skole, der vil gøre de studerende stolte af deres uddannelse, sagde hun.

Annonce

Den ny skole bliver et sted, der er godt at være, og det betyder meget for læringen. Og det bliver en skole, der vil gøre de studerende stolte af deres uddannelse.

Anne Mette Vind, direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens

Kan ikke vente

Byggeriet skal efter planen stå færdig til næste sommer. Da vil cirka 600 elever og 35 ansatte flytte fra den nuværende skole på Ane Staunings Vej til den ny 4500 kvadratmeter store skole på Campusgrunden.

- Det bliver en skole, der kommer til at ligge tæt på by, bus og tog, og det gør den attraktiv at søge ind på, sagde Anne Mette Vind fra talerstolen.

- Der er tænkt både innovative læringsrum og studiemiljøer ind i byggeriet, og opbygningen og indretningen styrker brugen af simulation og velfærdsteknologi i undervisningen. Vi kan ikke vente, til det bliver færdigt, sagde direktøren forventningsfuldt.

Også kommunaldirektør Peter Sinding Poulsen var blandt talerne, og ud over glæde over det nu rejsegildemodne byggeri udtrykte han en bøn om Campusgrunden, der foreløbig kun rummer byggeriet af social- og sundhedsskolen, VIA University College og Innovationshuset.

- Jeg håber, at der vil blive bygget flere skoler og også kollegiebyggerier hernede, sagde han.

Også Lone Dybdal, næstformand i Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens' bestyrelse, og Peter Kiil, projektchef hos byggeriets entreprenører Casa A/S, holdt tale for de cirka 70 fremmødte, der talte håndværkere og ansatte fra Casa samt repræsentanter fra Horsens Kommune og social- og sundhedsskolen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Annonce