Annonce
Horsens

Rejsegilde for fælleshus blev til fejring af fællesskab

Pølsevognen var populær til rejsegildet på Østerled torsdag eftermiddag. Foto: Nicolai Skovgård
Det var egentlig et rejsegilde for det nye fælleshus på Østerled, men arrangementet kom i høj grad til at handle om hele renoveringen af de syv boligblokke. En lang proces, som beboerne snart kan se en ende på.

Horsens: - I har noget særligt her. Pas godt på det.

Sådan lød det fra talerstolen - bestående af to paller stablet oven på hinanden - da forretningsfører i Horsens Sociale Boligselskab Helle Bro Pedersen talte til de fremmødte ved et rejsegilde på Østerled ved Sundparken torsdag eftermiddag.

Rejsegildet skulle markere opførslen af et nyt fælleshus, men det blev også en fejring af, at man nu er over halvvejs med en gennemgribende renovering af de syv boligblokke, Østerled består af. Fire af dem står mere eller mindre klar, mens man så småt er gået i gang med de sidste tre.

Annonce

Den her sag har givet mig en stor respekt for de mennesker, der bor her. Det er folk, der passer deres liv, deres børn, men de tager også hånd om hinanden, og de har en unik evne til at hjælpe hinanden og rumme hinanden.

Helle Bro Pedersen, forretningsfører i Horsens Sociale Boligselskab

Klarer flytningen selv

Både i taler og i snakken blandt de fremmødte kunne man høre, at det har været en langvarig proces at få sat renoveringen i gang, og at det sidste halvandet år med byggerod har været en hård affære. Men her er vi tilbage ved de sagte ord fra Helle Bro Pedersen. De kan noget særligt her på Østerled.

- Den her sag har givet mig en stor respekt for de mennesker, der bor her. Det er folk, der passer deres liv, deres børn, men de tager også hånd om hinanden, og de har en unik evne til at hjælpe hinanden og rumme hinanden. Jeg har været med til en del af disse renoveringssager, og det er nok her, vi har brugt færrest penge på flyttemænd, for det har folk klaret selv, eller naboen har hjulpet, lyder det fra Helle Bro Pedersen, da hun efterfølgende uddyber ordene fra talen.

Nu er der en ende

På talerpallerne stod også Jeanette Jensen, der repræsenterede beboerforeningen, som hun har siddet med i siden 2007. Hun kunne da også fortælle, at renoveringsprojektet er noget, der er blevet "kæmpet for i syv-otte-ni år", og derfor var hun både som bestyrelsesmedlem og beboer glad for, at afslutningen på projektet nærmer sig.

Hun er selv lige flyttet ind i en af de færdigrenoverede lejligheder, der i dagens anledning blev vist frem til interesserede, så man kunne få en fornemmelse af de lejligheder, der endnu ikke er klar.

- Det er næsten ikke til at beskrive, hvordan det har været at flytte ind. Det er bare dejligt, at vi nu kan se det færdigbyggede, men også, at vi kan se en ende på det hele, sagde hun, da hun var kommet op i lejligheden, og folk så småt begyndte at strømme ind for at inspicere.

Jeanette Jensen lagde ud med at sætte lidt ord på den lange renoveringsproces, de nu kan se enden på. Foto: Nicolai Skovgård

Gløgg i fælleshuset

Nede foran fælleshuset var en pølsevogn blevet åbnet, og de fremmødte, der i høj grad bestod af beboere og håndværkere, kunne få en ristet med det hele og gå et smut i fælleshuset og hente en øl eller en sodavand.

Og når vi er ved de våde varer, så blev det fortalt, at de nye lokaler skal stå endelig klar til, at man kan varme julegløggen derinde. Det glæder Jeanette Jensen sig også til:

- Så kan vi lave nogle flere sociale ting igen. Sådan har det altid været her, men siden starten af renoveringen har det været svært. Jeg glæder mig til, at vi igen kan holde fastelavnsfest og lave arrangementer for børnene - og mon ikke, at der også skal en dartskive op, så vi kan hygge os med et spil fredag aften, sagde hun.

Mens fælleshuset altså skal være klar i slutningen af november eller starten af december, så er det planen, at renoveringen af blokkene er færdig til sommer næste år.

Forretningsfører i Horsens Sociale Boligselskab Helle Bro Pedersen sendte rosende ord til beboerne for at være meget tolerante gennem hele byggeprocessen. Foto: Nicolai Skovgård
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HH Elite

HH fik igen succes med syv mod seks

Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Annonce