Annonce
Horsens

Reitan fik sprogpris for at lære medarbejdere dansk

178 kursister på Sprogcenter Midt fik fredag eksamensbevis efter at have bestået en danskprøve. Tre elever fik også en pris for at have udmærket sig fagligt eller socialt i løbet af kurset. Heriblandt Silvia Silvia Cayetano Martin, som her får papir på det hele. Foto: Morten Pape

Fredag holdt Sprogcenter Midt translokation, og virksomheden Reitan blev belønnet med årets integrationspris for at undervise udenlandske medarbejdere i dansk i samarbejde med sprogcentret.

Horsens: Når medarbejderne i afdelingen med køl og frost hos Reitan Distribution på Marsalle skal finde varerne til en kunde i de kolde rum, har de et headset på. Her guider en stemme dem igennem listen over varer, der skal hentes.

Medarbejderen svarer via sin mikrofon for at sikre, at beskeden er forstået.

Den kommunikation foregår primært på dansk - selv om en stor del af medarbejderne ikke har dansk som modersmål.

Det er en væsentlig årsag til, at Reitan i et tæt samarbejde med Sprogcenter Midt tilbyder medarbejderne undervisning i dansk og matematik i arbejdstiden.

- Det gør vi, fordi de bliver bedre medarbejdere for os, forklarer Bettina D. Bojsen fra køl og frost hos Reitan Distribution.

Den indsats høstede virksomheden fredag formiddag Sprogcenter Midts Integrationspris for, da der var translokation på Sprogcenter Midt.

Reitan har et klart formål med at tilbyde medarbejderne danskundervisning. De vil gerne rekruttere til ansvarsfulde opgaver indefra.

Elna Leth Pedersen, afdelingsleder
Bettina D. Bojsen (t.v.) fra Reitan Distribution modtog på vegne af firmaet sprogskolens integrationspris for virksomhedens målrettede indsats med at lære medarbejderne dansk. En af dem, der har nydt godt af firmaets indstilling er Kristina Georgieva, der kommer fra Bulgarien, men nu har fast arbejde hos Reitan. Foto: Morten Pape

Prioriterer danskundervisning

- Når medarbejderne føler, at de oplever en udvikling, bliver de også bedre medarbejdere, forklarer Bettina D. Bojsen, der også ser tilbuddet som noget, der er med til at tiltrække medarbejdere.

Hun oplever, at de efterspørger kurserne, som er et tilbud - ikke et krav.

Undervisningen foregår i arbejdstiden.

- Det er også et spørgsmål om udvikling. Vi tror, at pengene er givet godt ud, fortæller Bettina D. Bojsen.

Reitan har således flere medarbejdere, der er startet på lageret og på sprogkursus, som er kommet videre i andre job i firmaet.

- Det unikke er, at Reitan virkelig prioriterer danskundervisningen. Reitan har et klart formål med at tilbyde medarbejderne danskundervisning. De vil gerne rekruttere til ansvarsfulde opgaver indefra. Her er en af betingelserne, at man er god til dansk, og det tager virksomheden et medansvar for, lød det bl.a. fra afdelingsleder for erhverv på Sprogcenter Midt, Elna Leth Pedersen, da hun overrakte prisen.

En pris, som modtageren, Bettina D. Bojsen, kalder en dejlig anerkendelse af virksomhedens indsats.

Lisbeth Torfing, der er formand for kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg, leverede dagens festtale til translokationen, der fandt sted på Ceres Centret. Foto: Morten Pape

Hvad betyder ræv?

Sprogcentrets translokation var en fejring af, at 178 kursister har bestået en danskprøve.

Elevernes indsats udløste stor ros fra dagens festtaler, Lisbeth Torfing (Enhl.), der er formand for kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg. I talen fik hun på fornem vis beskrevet det svære danske sprog, der har flere vokallyde end de fleste. Et "o" kan f.eks. udtales på mange måder. Og så er der ord, der lyder ens, men betyder noget forskelligt.

- Tænk bare på ordet ræv.

Det kan være et dyr, et rev i havet, eller at man fik en flænge i sin trøje.

Fra formanden lød der et stort til lykke.

- I får chancen for at deltage i mange fællesskaber, hvor I kan bidrage med en masse. Stort til lykke og velkommen i den lille eksklusive gruppe, der taler dansk.

Tre elever modtog den særlige pris, som gives til kursister, der har ydet en særlig stor faglig eller social indsats undervejs. Fra venstre ses Ali Mohammed Farid som fik sin pris for sin vedholdenhed, arbejdsomhed og evne til at reflektere - ikke mindst over de pudsige vendinger i mundtlig dansk. For Silvia Cayetano Martin var det hendes jernvilje til at lære, hendes nysgerrighed og inkluderende væsen til gavn for hele holdet, som udløste prisen. Abad Alsalam Mohamad blevbelønnet for at være en fantastisk rollemodel, målrettet og flittig. I øvrigt var han en af de første i Horsens, der fik en IGU-kontrakt. Foto: Olga Piskun
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelig pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce