Annonce
Hedensted

Regn og solskin: Efteråret bød på lidt af vejr't

November 2020. Foto: Kurt Stæhr
Kurt Stæhr, der jævnligt glæder læserne med sine dejlige billeder af naturen på nordsiden af Vejle Fjord, har gransket sin hukommelse og sit billedarkiv: For hvordan var vejret egentlig her i andet halvår af 2020?
Annonce

For et halvt års tid siden gjorde jeg her i avisen status over, hvordan vejret havde artet sig i første halvår af 2020.

Så nu, da vi er ved slutningen af 2020, er det tid til at se på, hvordan vejret har været i andet halvår.

Jeg har derfor gransket min hukommelse ved hjælp af mit billedarkiv. Her er der en del naturbilleder, og de giver et fint overblik over, hvordan vejret har været. Herudover har jeg støttet mig til DMI’s vejrarkiv.

JULI var kold og våd, gennemsnitstemperaturen var et par grader under normalen. Solen svigtede os ved kun at vise sig i 80 procent af den tid, den normalt plejer at skinne i juli.

Juli 2020. Foto: Kurt Stæhr

Nedbørsmængden var til gengæld en tredjedel mere end normalen. Det havde dog den positive virkning, at skoven var ekstra grøn og frisk at se på - så det må være en trøst.

Sommeren tog dog revanche i AUGUST. For typisk! - så snart skoleferien var ovre - ja, så kom det gode vejr!

August 2020. Foto: Kurt Stæhr

Solen glædede os ved at skinne en fjerdedel mere end gennemsnitligt i august. Der faldt mindre nedbør end normalt. Så alt i alt en skøn august med masser af vilde blomster i hvide, røde, blå og gule farver og dermed også sommerfugle og insekter - det nød vi.


Alt i alt en skøn august med masser af vilde blomster i hvide, røde, blå og gule farver og dermed også sommerfugle og insekter - det nød vi.


I SEPTEMBER fortsatte det fine vejr, og september var meget tør, halvt så meget nedbør som gennemsnittet for september. Det skal dog nævnes, at der den 25. september var skybrud flere steder i landet.

September 2020. Foto: Kurt Stæhr

Gennemsnitstemperaturen lå på det normale. Ude i naturen dukkede der allerede en del svampe op i skovbunden og det på trods af, at måneden var meget tør.

Men da vi kom til OKTOBER, holdt det gode vejr op, for så kom regnen, og den kom der en del af, nemlig 10 procent mere end normalt. Solen skinnede til gengæld 10 procent mindre end i en gennemsnits-oktober.

Oktober 2020. Foto: Kurt Stæhr

Gennemsnitstemperaturen var lidt lunere end normalt. Så kom de flotte efterårsfarver. Da der ikke var noget blæsevejr af betydning, blev bladene hængende i længere tid på træerne, og dermed kunne vi nyde efterårets gyldne farver i lang tid.

Farvepragten fortsatte langt ind i NOVEMBER. Måneden havde den næsthøjeste gennemsnitstemperatur i over 100 år, den lå to grader over det normale.

November var tør, der faldt en tredjedel mindre nedbør, og måneden var temmelig solrig. Solrige dage i november kan betyde nattefrost og dermed nogle flotte morgener med skøn morgendis. Dette fænomen viste Jacob Iskov så fornemt i en flot billedartikel her i avisen for nogle uger siden.

Om vejret i DECEMBER kan man sige, at det er absolut ikke noget at skrive hjem om. I skrivende stund - midt i december - har solen nærmest ikke vist sig. Dagene har bare været mørke og grå.

December 2020. Foto: Kurt Stæhr

Set med positive øjne kan man sige, at det har så givet anledning til en masse hyggelige stunder indendørs med juleforberedelser.

Sneen kan vi vist godt skyde en hvid pil efter, selv om det ville være dejligt med nogle frostklare dage og et hvidt vinterdækket landskab.

Under alle omstændigheder så ønskes læserne en fortsat god jul og et godt nytår - med håbet om en masse gode naturoplevelser i 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Betjente slukkede brand i emhætte

Østjylland

Her er forklaringen på kaos: Regionen indkalder langt flere end der er vacciner til

Annonce