Annonce
Danmark

Regionsrådsformand er åben for ny behandling på OUH mod rystesyge

Stephanie Lose (V) vil bede om faglig vurdering af behandlingen med Fokuseret ultralyd. Arkivfoto: Michael Bager
Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark, er positiv over for at tage ny behandling med ultralyd mod rystesygdommen essentiel tremor i brug, men hun vil ikke love, at den bliver tilbudt på Odense Universitetshospital.

Både Spanien, Italien og Tyskland tilbyder behandling mod den invaliderende rystesygdom essentiel tremor, men i Danmark må over 30.000 patienter fortsat vente, om de kan få tilbuddet på Odense Universitetshospital.

Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose, har modtaget et brev fra netværksgruppen Essentiel tremor med en opfordring til at finde de omkring 15-16 millioner kroner til udstyr plus penge til drift, som det vil koste at kunne tilbyde ultralydsbehandlingen.

- Jeg er bekendt med, at OUH er langt fremme i forberedelserne, og det er glædeligt. Traditionelt er vi i hele landet og i Region Syddanmark åbne for at tage ny teknologi i brug, og det vil jeg også tro, at vi er her, siger Stephanie Lose.

Det er initiativtager til facebookgruppen Essentiel tremor Claus Enghuus, som selv lider af sygdommen, der har sendt brevet på vegne af netværket.

- Behandlingen med fokuseret ultralyd er relativt skånsom som et alternativ og i nogle tilfælde den eneste mulighed for mange patienter, siger han.

På OUH er læger klar til at sætte behandlingen i gang, hvis de økonomiske ressourcer bliver stillet til rådighed, og Stephanie Lose vil tage sagen videre i regionsrådet.

- Vi vil fra regionsrådets side bede om nogle faglige tilkendegivelser af, hvad evidensen er på behandlingen, og hvor langt fremme vi er, ikke kun i forhold til udstyr, men også med det efterfølgende, siger hun.

Annonce

Hvad er essentiel tremor?

Essentiel tremor, også kaldet rystesyge, er en neurologisk lidelse, som rammer nervesystemet og medfører ufrivillig rysten. I alvorlig grad ryster både fingrene, hænder og arme voldsomt, og hovedet kan også blive ramt med rysten. Talefunktionen kan forværres.

Der er ingen helbredende midler mod sygdommen. Den mest almindelige medicin er blodtryksmidlet betablokkere, mens der for nogle få patienter under 70 år kan tilbydes en DBS-elektrode indopereret i hovedet.

Fokuseret ultralyd er en nyere behandling til at fjerne rystesyge hos patienter, som ikke kræver kirurgisk indgreb. Over 2000 patienter verden over er blevet behandlet med ultralyd siden 2015, og som blandt andet tilbydes i Tyskland, Spanien og Italien.

En underskriftsindsamling er sat i gang af Claus Enghuus, initiativtager til facebookgruppen Essentiel tremor, og over 1000 personer har skrevet under.

Handler om prioriteringer

Tidligere i år blev den første dansker behandlet med ultralyd i Spanien. Resultatet har været positivt med langt færre rystelser. Behandlingen var givet med dispensation fra Sundhedsstyrelsen, som har finansieret den. En anden dansker har i denne uge overstået samme behandling i Madrid og har selv betalt omkring 25.000 euro for at få den. På verdensplan har flere end 2000 patienter siden 2015 taget imod ultralydsbehandlingen.

Stephanie Lose understreger, at der er en række forbehold, inden pengene kan bevilges til udstyr med ultralyd, der skal købes i udlandet.

- Vi står over for en budgetlægning, hvor der løbende kommer prioriteringer i de rammer, der i forvejen er sat af til at kunne rumme investeringer i ny teknologi på sygehusene. Vi snakker om en vis sum penge med behandlingen med ultralyd på over 15 millioner kroner, så det er ikke noget, vi bare lige kan indføre her og nu, siger hun og fortsætter:

- Risikoen er, at hvis vi bruger alle vores penge på ny teknologi i den her udgiftsklasse, så kan det give færre hænder ude på afdelingerne. Derfor er det helt afgørende, at der er styr på evidensen på det, når vi tager noget nyt i brug, og at vi har fagfolkenes vurdering af det, så vi er sikre på, at vi bruger pengene rigtigt, siger regionsrådsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce