Annonce
Horsens

Regionsrådets formand i svar til DF'er: Sundhedsreformen er dårligt nyt for akuthospitalet i Horsens

Anders Kühnau. Arkivfoto

Læserbrev: Steen Thomsen fra Dansk Folkeparti havde for nylig et indlæg i nærværende avis med overskriften "Sundhedsudspil er godt nyt for akuthospitalet i Horsens".

Argumentet er, at Horsens med regeringens udspil til en ny sundhedsreform er sikret et stærkt akuthospital i fremtiden. Påstanden er imidlertid uden hold i virkeligheden.

I juni forventes Sundhedsstyrelsen at komme med deres længe ventede udspil til fremtidens akutstruktur i Danmark. Her vil den statslige styrelse fastlægge, hvor de mener, der skal være akuthospitaler i fremtiden, og hvad de skal indeholde.

Planen vil således blive fremlagt efter et kommende folketingsvalg og efter, at regeringen forventeligt har indgået en aftale om en sundhedsreform med DF.

Hvis reformen bliver en realitet, vil de midtjyske regionsrådspolitikere blive fyret, og ejerskabet af sygehusene vil overgå fra regionen til staten.

Dermed vil der ikke være nogen folkevalgte politikere i Midtjylland til fortsat at kæmpe for et akuthospital i Horsens.

Hvis Sundhedsstyrelsens udspil således indeholder forslag om at forringe eller helt fjerne akutmodtagelsen i Horsens, vil staten således uden videre kunne gennemføre dette, for her er det Sundhedsstyrelsen, der svinger taktstokken - ikke regionsrådene, som vil være væk!

Derfor er sundhedsreformen ikke godt nyt for akuthospitalet i Horsens.

Steen Thomsen skaber helt unødig usikkerhed om regionsrådets opbakning til akuthospitalet i Horsens. Mig bekendt er der således et enigt regionsråd bag, at vi fortsat skal have et akuthospital i Horsens.

Dette underbygges af, at regionsrådet over de seneste år har bevilget mere end en mia. kr. til en udvidelse og ombygning af hospitalet, herunder en ny og udvidet akutafdeling. Vel at mærke af regionens egne penge!

Må jeg således minde Steen Thomsen om, at staten netop valgte ikke at afsætte en eneste krone til hospitalet i Horsens, da regeringen med Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister i sin tid delte statslige midler ud til nye supersygehuse i Danmark, herunder til Viborg, Skejby og Gødstrup i Midtjylland.

Dette var et tydeligt signal om, at staten ikke ønskede et stærkt akuthospital i Horsens.

At Horsens alligevel har fået det, kan alene tilskrives vedholdende og ambitiøse investeringer prioriteret af regionsrådet, som DF nu vil fjerne med den nye sundhedsreform.

Hvis reformen bliver en realitet, vil de midtjyske regionsrådspolitikere blive fyret, og ejerskabet af sygehusene vil overgå fra regionen til staten. Dermed vil der ikke være nogen folkevalgte politikere i Midtjylland til fortsat at kæmpe for et akuthospital i Horsens.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Annonce