Annonce
Debat

Regioner er det bedste værn mod statens indblanding

Britta Schall Holberg

Regioner: Både borgere, sundhedsvæsen, kommuner og regioner kan ånde lettet op efter valget: Den bebudede sundhedsreform bliver ikke til noget.

At det decentrale folkevalgte system, som vi i Danmark har lagt så stor vægt på også består, er i høj grad værd at notere sig i samme åndedrag. Reformer kan jo være godt, men man skal passe på, at man ikke i sin reformiver kommer til at rive noget ned, man senere fortryder for at få bygget et uoverskueligt korthus op, som det foreslåede.

Den reform ville vi have fortrudt af flere grunde, også den, at kommunerne slet ikke er gearet til at klare de opgaver, man efter reformen ønskede at lægge ud til dem. De har rigeligt at gøre med det, de allerede har. Og den centralisering reformen også lagde op til, duer heller ikke. Også staten har rigeligt i sit eget, ja, mere end rigeligt, som vi kan høre, når medierne beretter om fejl.

Så langt så godt. Men det er nu vigtigt, at hverken regioner eller kommuner nu læner sig tilbage i almindelig lettelse over at sundhedsreform faren drev over.

De to parter bør i stedet finde sammen om at løse det problem, som vitterligt eksisterer på sundhedsområdet, de to parter imellem. Når regeringen med den fungerende statsminister i spidsen, fik et sådant mod på at omkalfatre det hele, var det jo, fordi der er et problem i sammenhængen mellem indsatsen de to parter imellem.

Den bedste kur mod statslig indblandingsiver har altid været, at man ordner tingene selv. Derfor skal en stor opfordring nu lyde til de to parter: Regionerne og Kommunernes Landsforening, at de sætter sig sammen og kikker grundigt på sundhedsvæsenet og på sammenhængen mellem den mere specialiserede behandling og den, der skal foregå i kommunerne.

At den kommende regering så må se at få sat en øgning af uddannelse af det manglende sundhedspersonale, herunder læger, i værk hurtigst muligt, så den mangel på fagligt personale, der giver problemer overalt i landet, ikke bliver bremsende for en hensigtsmæssig udvikling af mulighederne på sundhedsområdet. En sådan øgning på uddannelsesområdet skulle jo for længst have været sat i gang. Så nu skal det gå stærkt, hvis alt for meget ikke skal ødelægges.

Jeg glæder mig simpelthen til den dag, det lyder i æteren, at nu har regionerne og Kommunernes Landsforening sat sig sammen for i fællesskab at lave en sundhedsreform. Og endnu mere til den dag, det vil lyde: Nu har de to parter i fællesskab udviklet en sundhedsreform, som tjener borgere i hele landet. En sundhedsreform, der indbefatter både regionenernes opgaver og de kommunale opgaver. Hvem er nærmere til at løse den opgave: at få sammenhæng mellem de to folkevalgte organers opgaver end de to organer selv?

Der er ingen som helst grund til, at Folketinget skal blande sig i den sag.

Eller sagt på en anden måde: Der er ingen som helst grund til, at regioner og kommuner overlader opgaven til Folketinget. Alle de nære problemstillinger i den praktiske dagligdag har de lokale politikere meget tættere ind på huden, end Christiansborgpolitikerne har.

Det er faktisk netop ud fra den tankegang, vi altid har satse på de lokale folkevalgte styrer.

Derfor: Tag det nu på Jer og vise, at I sammen kan lave en sundhedsreform, der er fremtidssikret.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Velkommen tilbage, Mint

Velkommen tilbage til Danmark, Mint. Det er præcis et år siden, den stakkels pige blev smidt ud af Danmark af den daværende regering og Inger Støjberg. Hun var en lille pige, der var kommet til Danmark sammen med sin mor, og hun klarede sig fint på Hastrupskolen i Køge. Hun var blevet integreret, havde masser af venner og var populær, fordi hun havde lært dansk på forbavsende kort tid. Alligevel fandt den danske regering en paragraf, der bevirkede, at hun skulle sendes hjem til en usikker tilværelse i Thailand. Det var en skamplet på den daværende danske regering. Der er flertal for den stramme udlændingepolitik. Danmark vil ikke oversvømmes af udlændinge, der ikke gider arbejde, og som tilbringer det meste af dagen sammen på et cafeteria på Danmarks regning. Danmark vil heller ikke brødføde kriminelle udlændinge. Alligevel er der nogle smuttere, fordi der er paragraffer, som ikke passer ind i de danske politikeres kram, for eksempel store familier, der er dybt kriminelle. Men hvordan kunne Mint komme i klemme i dette system? Det gik hende som den velkendte sag med fiskeren, der var for meget på vandet for at fange fisk for at passe sit arbejde, og som havde problemer med at få godkendt sin kones ophold i sin tid. Hvorfor kan man dog ikke lave en ekstra paragraf, der hedder "sund fornuft". Så kunne man undgå sager som Mint og som fiskeren, og man kunne slippe for at sende statsborgere til Sverige og Tyskland, fordi de ikke kan få deres udenlandske kone med ind i deres fædreland. Det virker, som om det er den nye regerings politik - samtidig med at den fastholder den stramme linje. Altimens er der jubel på Hastrupskolen i Køge. Mint er tilbage på et turistvisum efter et år i Thailand, og det er forhåbentlig kun en formalitet, før man kan nå at behandle hendes sag, så hun får permanent opholdstilværelse. Måske fejrer de hendes opholdstilladelse med kage på skolen i Køge.

Annonce