Annonce
Danmark

Regioner anklager regeringen for at skævvride erhvervsudvikling

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man vælger at bevare den københavnske organisation og lukke den, der dækker Vestdanmark, siger regonsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lohse. Region Midjylland og Region Nordjylland er enige.

Regeringen vil fjerne støtten til Jylland og Fyns fælles indsats for at trække udenlandske investeringer til, men vil samtidig bevare en lignende indsats for hovedstadsområdet. Forskelsbehandling, tordner de vestdanske regioner og kræver en forklaring af erhvervsministeren.

Det er ikke hvem som helst, der har skrevet under på det brev, der ligger på erhvervsminister Rasmus Jarlovs (K) bord. Ud over formændene for Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland er det rektorerne for de tre vestdanske universiteter og erhvervsfolk som Grundfos-direktør Lars Aagaard. Og budskabet i brevet er også ganske klart: Regeringen er i gang med at begå en uretfærdighed mod det Danmark, der ligger vest for Storebælt, og det mener brevskriverne straks bør genovervejes.

- Regeringen vælger at nedlægge Vestdansk Investeringsfremme, mens den vælger fortsat at give 13,5 millioner kroner om året til hovedstadsområdets pendant, som hedder Copenhagen Capacity. Det er en besynderlig forskelsbehandling, at man ikke kan have et selvstændigt forum for investeringsfremme vest for Storebælt mens man kan i hovedstaden, siger Stephanie Lohse (V), der er regionsrådsformand i Syddanmark og desuden formand for Danske Regioner.

Annonce

Ingen forklaring

Uretfærdigheden stammer fra en lovpakke om forenkling af erhvervsfremmesystemet, som skal tredjebehandles i Folketinget 13. december. Den går blandt andet ud på, at samle indstatsen for at trække investeringer til Danmark centralt hos Invest in Denmark under Udenrigsministeriet. Det skulle så overflødiggøre de to organisationer, som har haft det samme mål. Det er Copenhagen Capacity, som har fokus på Region Hovedstaden og Region Sjælland, eller som de kalder det: Greater Copenhagen-regionen. Og så er det Vestdansk Investeringsfremme, som har haft den samme funktion for Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland - eller hele Jylland og Fyn.

Men ifølge regeringen skal kun den ene overleve forenklingen af systemet, og det har de vestdanske aktører ikke kunnet få en forklaring på:

- Vi har skrevet, og jeg har også forsøgt at henvende mig direkte til erhvervsminister Rasmus Jarlov på Twitter, men vi får ikke nogen fornuftige forklaringer, siger regionsrådsformand Stephanie Lohse.

- Jeg kunne sådan set godt se en logik i det, hvis man lukkede både den københavnske og den vestdanske funktion. Og jeg kan også se en løsning, hvor man bevarer dem begge. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, at man vælger at bevare den københavnske og lukke den, der dækker Vestdanmark, siger hun.

S: Københavneri

Avisen Danmark har også forsøgt at få erhvervsminister Rasmus Jarlovs forklaring på, at Vestdansk Investeringsfremmes aktiviteter fremover skal varetages af Invest in Denmark under Udenrigsministeriet, mens Copenhagen Capacity bevarer sin status og sit årlige tilskud fra staten på 13,5 millioner kroner.

Erhvervsministeriet sender bolden videre til Udenrigsministeriet, der nu har overtaget Vestdansk Investeringsfremmes aktiviteter. Udenrigsministeriet oplyser i en mail til avisen Danmark, at: "Med aftalen om reform af erhvervsfremmesystemet gives der en økonomisk sikkerhed for en fortsat investeringsfremmeindsats både i Østdanmark og i Vestdanmark".

Socialdemokratiets vækst- og erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, stiller sig stadig bag de tre vestdanske regioners kritik af regeringen:

- Det er det rene københavneri, siger han.

Engelbrecht mener ligesom Stephanie Lohse, at både Copenhagen Capacity og Vestdansk Investeringsfremme har vist fine resultater, og at de begge bør fortsætte indsatsen for hver deres del af landet med deres egne organisationer.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce