Annonce
Danmark

Regionale medier alene om bud på FM4: Vil lave radio, der spejler hele Danmark

Ambitionen med de regionale mediers bud på FM4-kanalen er, at danskerne rykker tættere på hinanden, uanset hvor de kommer fra. Anne-Marie Dohm bliver direktør for den nye kanal, hvis konsortiet vinder udbuddet. Arkivfoto.
Konsortiet af regionale medier med Jysk Fynske Medier i spidsen er eneste byder på den FM4-kanal, Radio24syv i dag sender fra. Det betyder dog ikke, at ambitionsniveauet sænkes, understreger Anne-Marie Dohm, der bliver direktør for radioen, hvis konsortiet vinder sendetilladelsen.

Det kan meget vel blive konsortiet af lokale og regionale mediehuse med Jysk Fynske Medier i spidsen, som fra november sender radio på kanalen FM4, Radio24syv i dag sender fra. I hvert fald er konsortiet alene om at byde på radiolicensen, der blandt andet indebærer et omstridt krav om, at 70 procent af medarbejderne skal placeres uden for København.

Direktøren for selskabet Radio FM4, som de regionale medier har oprettet til at ansøge om FM4-kanalen, havde ellers gerne set, at der kom konkurrence om kanalen.

Der følger et stort statsligt tilskud og et stort ansvar med sendetilladelsen, og derfor er det godt med en solid konkurrence om at skabe et godt medietilbud til borgerne. Når det er sagt, har vi kæmpet kampen i den tro, at vi skulle konkurrere, og vi har lavet den bedst mulige ansøgning, siger Anne-Marie Dohm.

Den tidligere DR-direktør har forståelse for, at der ikke er flere medier, der har valgt at byde ind på opgaven.

- Udbuddet er tungt, detaljeret og der er mange krav. Jeg kan godt forstå, mange medier viger tilbage. Det er en stor investering, og hvis man får opgaven, har man kun fire måneder til at opbygge en radiokanal, der kan køre fra dag et med tilhørende DAB-kanal og andre digitale platforme, siger Anne-Marie Dohm.

Selvom konsortiet er de eneste, der har budt ind på kanalen, er det endnu ikke sikkert, det ender med at vinde opgaven. Radio- og TV-nævnet udpeger først en vinder af sendetilladelsen 1. juli.

Hvis de regionale mediehuse ender med at få udbuddet, forventer direktøren, at de vil ansætte 30-35 redaktionelle medarbejdere på en aktualitets- og nyhedsredaktion. Samtidig skal der ansættes cirka samme antal til at drive radiostationen. Maksimalt 30 procent af medarbejderne vil blive placeret i København, og omkring 70 procent vil blive placeret i Aarhus. Men der kan også komme til at sidde enkelte medarbejdere andre steder i landet.

- I debatten lyder det som om, den nye kanal helt forlader København, hvis vi vinder udbuddet. Det gør den ikke. Det er der centraladministrationen og Folketinget ligger, og samtidig er København en vigtig region for landet. Derfor vil vi selvfølgelig sørge for, vi har medarbejdere og et studie der, så politikere, eksperter og andre kilder ikke skal igennem på telefon, siger Anne-Marie Dohm.

Hun fortæller, at den nye radio skal være lyden af hele Danmark, og der kommer til at være medvirkende, eksperter og kilder fra hele landet. Samtidig vil selskabet sikre, at radioen fortsat har en eksperimenterende og skarp profil.

- Alle der laver radio har lært noget af, at politikerne i 2011 åbnede op for en anden type radio, som er mindre autoritær, mere i øjenhøjde og som griber øjeblikket bedre, siger hun.

Journalister fra mediehusene i konsortiet skal som udgangspunkt ikke levere ind til radioen, den har sin egen nyheds- og aktualitetsredaktion. Nyhedsredaktionen skal arbejde med unikke historier, som den selv har fundet og gennemarbejdet, lyder det fra Anne-Marie Dohm.

- Med den nyhedsstrøm, der tonser gennem Danmark, skal man kende os på, at vi graver de væsentlige historier frem. Folk skal have tid til at tale færdigt, og der skal være plads til at argumenter og uenigheder foldes ud. Vores oplevelser er, at danskerne bliver frustrerende, når en debat går tabt i skænderier, siger hun.

Seriøsiteten skal dog krydres med frækhed og humor ifølge direktøren.

- Hvis Radio24syv er den sjove radio, bliver vi ikke den kedelige. Vi vil udnytte tilladelsen til at gå til kanten, og ind i mellem vil vi sikkert også gå udover kanten. Vi har fået partoutkort til at være frække, eksperimentere og have værter med stærke værdier og holdninger, som ikke nødvendigvis agerer som traditionelle journalister. Samtidig bliver det en kanal, hvor vi tør spidde dagsordenen og magthaverne, siger Anne-Marie Dohm.

Udover at levere journalistiske programformater, forpligter den kommende radiokanal sig blandt andet til at lave satire. Som noget nyt bliver der denne gang mulighed for at bringe reklamer og indgå programsponsorater. Muligheden er dog stærkt begrænset til 12 minutters reklameindslag i døgnet, og derfor forventer konsortiet heller ikke at hente mange penge ind den vej.

- Vi satser forsigtigt på annonceindtægter. Der findes ikke mange erfaringer, og vi forventer ikke, det kan opveje det faldende statslige tilskud hen over perioden, siger Anne-Marie Dohm.

Annonce

Mediehuse i konsortiet

Jysk Fynske Medier

Nordjyske Medier

Sjællandske Medier

Herning Folkeblad

Skive Folkeblad

Lolland-Falsters Folketidende

Radio ABC

Flensborg Avis

Bornholms Tidende

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce