Annonce
Danmark

Regeringen vil sikre grænsen til Sverige bedre efter angreb

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Situationen er alvorlig og skal ikke eskalere, siger statsministeren efter eksplosioner i København.

Bedre sikring af grænsen til Sverige, øget tv-overvågning og et styrket værn mod sprængstoffer. Desuden skal der kigges på bedre brug af automatisk nummerpladeskanning.

Politiet skal kort fortalt have flere midler.

Det er meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) onsdag eftermiddag efter de seneste eksplosioner i København.

- Begge sprængninger har bragt menneskeliv i fare. Det er et mirakel, at ingen er kommet til skade. Vi ved nu, at der et tale om regulære bombeangreb, der har bragt folks liv i fare, siger Mette Frederiksen.

- Vi ser det som et angreb på vores myndigheder og dermed også vores samfund, siger hun.

Sent om aftenen 6. august fandt en eksplosion sted ved Skattestyrelsens bygning på Østerbro nær Nordhavn Station i København.

Stort set samtlige ruder langs Skattestyrelsens facade blev knust efter eksplosionen. Og en person kom lettere til skade.

10. august blev nærpolitistationen på Hermodsgade på Nørrebro ramt af en eksplosion. Ingen kom til skade, men bygningen blev voldsomt medtaget. Facaden blev ødelagt og ruder knust.

Efterfølgende indkaldte Mette Frederiksen regeringens sikkerhedsudvalg til møde. Tidligere onsdag har justitsminister Nick Hækkerup (S) orienteret Folketingets partier om situationen.

To mænd er mistænkt for at stå bag eksplosionen ved Skattestyrelsen. De bor begge i det sydlige Skåne. Det viser oplysninger fra det svenske folkeregister.

Den ældste af mændene har adresse på den skånske sydkyst på strækningen mellem Ystad og Trelleborg. Han er 23 år og endnu ikke anholdt.

Den yngste bor lidt vest for Malmø. Han er 22 år og er tilbageholdt af svensk politi.

Om der skal indføres decideret grænsekontrol til Sverige, vides endnu ikke.

- Vi har en udfordring. Det skal ikke være sådan, at man skal kunne rejse fra Sverige til Danmark og placere dynamit midt i København, siger Mette Frederiksen.

- Vi er ikke klar til at konkludere, hvordan det skal gøres, men grænsen har vores fulde opmærksomhed. Og den skal styrkes, siger Mette Frederiksen.

De nye initiativer og lovgivningen på området skal efter planen stå klar, når Folketinget åbner i oktober. Det siger Hækkerup, som derfor vil drøfte sagen videre med de øvrige partier.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Jacob Bank forfølger sin OL-chance

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce