Annonce
Danmark

Regeringen vil sende flere yngre læger ud i almen praksis

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) - i midten - er her på besøg på Sygehus Lillebælt. Hun mener, sygehusene har fyldt rigtig meget, når det har drejet sig om uddannelse af læger. Nu er det tid til at give almen praksis et løft, påpeger hun. Til venstre er det hendes partifælle regionsrådsformand Stephanie Lose. Arkivfoto: Jacob Schultz

Der skal opslås op til 320 introduktionsstillinger i almen medicin, foreslår regeringen i fredagens udspil til at sikre bedre lægedækning landet over.

Udspil: Der skal langt flere yngre læger ud i almen praksis over hele landet. Det er et af hovedbudskaberne i det udspil, som regeringen fredag præsenterer i forlængelse af den sundhedsreform, der blev præsenteret onsdag.

Regeringen vil således opslå op til 320 introduktionsstillinger i almen medicin, oplyser Sundhedsministeriet til avisen Danmark.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) påpeger, at udspillet skal ses i sammenhæng med sundhedsreformen, der skal styrke almen praksis ved investeringer i sundhedshuse med flere læger og andet sundhedspersonale under samme tag.

Det skal ifølge ministeren gøre det langt mere attraktivt at vælge almen praksis. Sundhedshuse med flere læger i samme hus er en del af løsningen, påpeger Ellen Trane Nørby.

- Vi ved, at det er det, de yngre læger efterspørger. De vil ikke sidde i solopraksis med frygt for at stå for for mange opgaver selv, siger ministeren og tilføjer:

- 70 procent af landets lægepraksis har lukket for tilgang, og det gælder både land og by. Svaret er ikke at tvangsflytte lægerne som Socialdemokratiet vil. Jeg oplever ikke, at det er det, som eksempelvis de ældre patienter ønsker. De ønsker ikke en læge, som er på gennemrejse, men faste læger, mener Ellen Trane Nørby.

Når lægerne har gennemført introduktionsstillingen, kan de søge et hoveduddannelsesforløb i almen medicin. Regeringen vil samtidig øge antallet af disse forløb med i alt 160 i 2019 og 2020.

Annonce

Sagen kort


  • Regeringen fremlægger fredag sit udspil til at sikre flere mere personale de steder, hvor sundhedsvæsnet især har brug for det. Det sker, efter at regeringen onsdag præsenterede sin længe ventede sundhedsreform.
  • Reformen betyder, at de nuværende fem regionsråd, hvor der i hvert råd sidder 41 folkevalgte politikere, bliver nedlagt.
  • I stedet foreslår regeringen at oprette Sundhedsvæsen Danmark, der ledes af en bestyrelse udpeget af regeringen.
  • Under Sundhedsvæsen Danmark skal der oprettes fem sundhedsforvaltninger, der hver især dækker samme geografiske områder, som regionerne gør i dag. Sundhedsforvaltningerne bliver ansvarlige for driften af sygehuse og vil også blive ledet af hver sin bestyrelse.
  • Derudover bliver der oprettet 21 sundhedsfællesskaber, som bliver bygget op omkring de nuværende 21 akutsygehuse.

Flere opgaver

Sundhedsreformen vil sende flere opgaver i form af blandt andet kontroller fra sygehuse til almen praksis. Ellen Trane Nørby afviser, at disse opgaver vil sluge de ekstra lægers tid, da eksempelvis kontroller skal udføres af andet sundhedspersonale end læger.

Muligheden for at opslå op til 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin vil ikke medføre, at dimensioneringen bliver reduceret inden for andre specialer, ligesom de ekstra hoveduddannelsesforløb i almen medicin heller ikke betyder, at dimensioneringen bliver reduceret inden for andre specialer, oplyser Sundhedsministeriet.

"Når det så er sagt, skal det i praksis besluttes, hvor mange introduktionsstillinger der slås op. Introduktionsstillingerne skal fordeles på de tre videreuddannelsesregioner, som derefter beslutter, hvor mange introduktionsstillinger, der inden for intervallet skal slås op i hver af de tre videreuddannelsesregioner. Det kan således ikke udelukkes, der vil blive opslået færre introduktionsstillinger i andre specialer. Dog er der både en nedre og øvre grænse for, hvor mange introduktionsstillinger der kan slås op i specialerne", skriver ministeriet.

Bekendtskab

Efter planen skal de første læger ud at arbejde i almen praksis senere i 2019, når de nærmere detaljer for aftalen er forhandlet på plads med regionerne og de praktiserende lægers organisation, PLO.

- Det betyder, at vi får læger ud her og nu, siger Ellen Trane Nørby.

Målet er, påpeger hun, at de læger, som via introduktionsstillingerne stifter bekendtskab med almen praksis, tager en hoveduddannelse inden for området og dermed på sigt kan være med til at løse lægemanglen på dette felt.

Regeringen skal sammen med regionerne og PLO diskutere, hvordan lægerne skal fordeles mere konkret. Der er lagt op til, at de steder, hvor mange praksis har lukket for tilgang, vil få den relativt største andel læger.

Glæde

Bo Libergren (V), der er formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, glæder sig over udspillet.

Han henviser til, at regionerne selv har foreslået det samme, og at der er stigende interesse for introduktionsstillingerne.

Formanden afviser dog, at der er ekstra lægehjælp lige om hjørnet.

- Det bliver ikke på kort sigt, for det tager fire år at uddanne lægerne, så det kommer ikke til at gøre en forskel fra start, påpeger Bo Libergren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Annonce