Annonce
Danmark

Regeringen vil med hurtig lov tage dansk pas fra IS-krigere

Claus Bech/Ritzau Scanpix
Folketinget skal hastebehandle forslag om at tage dansk pas fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab.

Regeringen vil frakende fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab.

Forslaget skal hastebehandles i Folketinget. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Forslaget vil gøre det muligt for Danmark at tage det danske pas fra personer, mens de er i udlandet.

Forslaget kommer oven på den seneste udvikling i den nordlige del af Syrien. I sidste uge gik Tyrkiet til angreb på kurdiske styrker.

I området er en række lejre med folk fra bevægelsen Islamisk Stat (IS). Efter den tyrkiske offensiv er der frygt for, at folk fra IS slipper væk fra lejrene.

- Der er risiko for, at de kurdisk kontrollede IS-lejre i grænseområdet bryder sammen, og at fremmedkrigere med dansk statsborgerskab søger mod Danmark, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

- Det er mennesker, der har vendt Danmark ryggen og med vold kæmpet mod vores demokrati og frihed. De udgør en trussel mod vores alles sikkerhed. De er uønskede i Danmark, siger hun i pressemeddelelsen.

Den tidligere VLAK-regering kom i foråret med et lignende forslag. Det nåede ikke at blive fremsat på grund af folketingsvalget.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, skriver på Twitter, at "fremmedkrigere har vendt Danmark ryggen". Han kalder det positivt, at regeringen hastebehandler forslaget.

Forslaget gælder altså kun personer, der har dobbelt statsborgerskab. Det vil dermed ikke gælde personer, der kun har det danske pas.

Ifølge internationale konventioner kan Danmark ikke inddrage statsborgerskabet fra rent danske statsborgere. Det ville nemlig betyde, at personer bliver statsløse.

Forslaget omfatter ikke personer under 18 år, som har fået dansk pas, fordi en af forældrene er dansk statsborger.

Alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet bakker op om at hastebehandle forslaget.

Når man hastebehandler et forslag, ser man bort fra den normale frist på 30 dage fra et lovforslag bliver fremsat, til det bliver stemt om i Folketinget.

Det bliver typisk brugt, hvis der er akut behov for at gøre noget.

Mindst tre fjerdedele af Folketinget skal bakke op om en hastebehandling af et forslag.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse på Statsministeriets hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Annonce