Annonce
Danmark

Regeringen vil afskaffe rådmandsstyre i de fire største byer

Statsminister Mette Frederiksen vil i forlængelse af udspillet til en udligningsreform ændre styreformen i de fire største kommuner.Foto: Birgitte Carol Heiberg
Regeringen vil ændre styreformen i de fire største byer som en del af deres udspil til en ny udligningsordning. Rådmænd og fagborgmestre vil ikke længere være øverst ansvarlige for deres forvaltning, men beholder dog løn og titel.

Politik: Det er snart slut med rådmænd i Danmarks fire største byer. I hvert fald af gavn.

Regeringen vil afskaffe den særlige styreform i de fire største byer som en del af deres udspil til en reform af udligningsordningen, det erfarer avisen Danmark.

Som styreformen er i dag, er rådmænd og fagborgmestre i Aarhus, Odense, Aalborg og København øverst ansvarlige for deres egne forvaltninger, dette ansvar vil regeringen med ændringen af styreformen flytte til borgmestrene i de fire byer. Rådmænd, som man finder i Aarhus, Odense og Aalborg, og fagborgmestre, som findes i København, får dog lov til at beholde titel og løn.

- Vi lægger op til en ny styrereform i de store byer, så vi gør op med den silodelte forvaltning, der er i dag, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag til Jyllands-Posten, hvor hun bekræfter historien om en ny styreform.

Annonce

I en tid, hvor vi vender hver en krone for at sikre nok lærere, gode normeringer og personale til at tage sig af ældre og handicappede, skal vi have modet til politisk at diskutere styreformen. Det handler om, hvorvidt politikere skal lave administration ude i forvaltningerne eller være politikere og sætte retning for byen.

Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense Kommune

Overraskende

Tiltaget sker som en del af udspillet til en udligningsreform, hvor avisen Danmark tirsdag i et interview med statsminister Mette Frederiksen kunne løfte sløret for, at Hovedstadsområdet og Østjylland skulle bidrage med flere penge for at skabe en bedre balance mellem land og by. I interviewet spurgte avisen Danmark statsministeren, om hun havde planer om at ændre styreformen i de største byer, men fik ikke meget svar.

- Det kommer vi ikke til at sige noget om før på torsdag, lød svaret fra ministeren.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch er det overraskende, at regeringen nu vil ændre styreformen i kommunerne.

- Det kommer som et lyn fra en klar himmel. Det er ikke noget, man har gået og diskuteret i den kommunale verden, siger han.

Forventer besparelser

I følge avisen Danmarks oplysninger vurderer regeringen, at ændringen af styreformen vil give en besparelsen på omkring 250 millioner kroner, hvilket falder i øvrigt fint i tråd med et notat fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra 2013, der vist en besparelse på 250 millioner kroner årligt, hvis København, Aarhus, Odense og Aalborg som landets øvrige kommuner samler administrationen under den øverste borgmester. Ifølge Jyllands Posten får kommunerne lov at beholde de tilsammen 250 millioner kroner.

Det er stadig uklart, hvordan regeringen vil opnå besparelsen, men ifølge Roger Buch bunder forventningen om besparelser højst sandsynligt i, at man forventer, at kunne spare noget af administrationen omkring fagborgmestrene og rådmændene væk.

- Man må forvente, at de ikke skal serviceres så meget, som rådmænd og borgmestre bliver i dag, siger han.

Kilder fortæller til avisen Danmark, at der eksempelvis kan opnås besparelser ved at samle eksempelvis økonomifunktioner, HR-afdelinger og kommunikationsafdelinger ét sted i kommunerne, frem for at have eksempelvis kommunikationsafdelinger i hver forvaltning, som visse kommuner har i dag. Det vil give stordriftsfordele.

Niels Opstrup, der er lektor ved statskundskab på Syddansk Universitet, siger om målet om en besparelse på 250 millioner:

- Det tal må være behæftet med en vis usikkerhed. Der vil være stordriftsfordel, men der er mange mennesker, som man ikke bare kan sløjfe, siger han og bakkes op af Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

- Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor en ændring i sig selv skulle generere besparelser, men det må være på grund af nogle detaljer i forslaget, som vi ikke her set endnu, siger han.

I dag hedder er styreformen i Odense, Aalborg og København et såkaldt mellemformstyre med delt administrativ ledelse, mens der i Aarhus er såkaldt magistratsstyre. Fremover vil de fire kommuner gå over til mellemformstyre med fælles administrativ ledelse.

Opdateret 29.01 klokken 17:37: I den oprindelige artikel fremgik det, at regeringen vil afskaffe rådmænd og fagborgmestre. Det er dog ikke korrekt, da det er deres nuværende funktion som administrativ leder af forvaltningen, der bliver afskaffet. De vil fortsat beholde deres titler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Regionen vedtager indsats for fuld tid

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Annonce