Annonce
Debat

Regeringen svigter beboere på plejehjem og skyder skylden på kommunerne

Niels Flemming Hansen. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Læserbrev: Beboerne på plejehjemmene i Region Syddanmark og resten af Danmark har fået deres første stik med vaccinen.

Det er en glædelig nyhed, og da beboere i Vejle, Billund og Give fik en sen julegave, begyndte håbet om et bedre 2021 at spredes i det sydjyske.

Men kampen mod corona på de danske plejehjem er langtfra slut, og vi har de seneste uger set alt for høje dødstal på netop plejehjemmene.

Ifølge eksperter kan dette skyldes, at man ikke har været dygtige nok til at bruge muligheden for at kvikteste. Det er ganske enkelt ikke godt nok.

Regeringen har svigtet sit ansvar over for dem, der har været hårdest ramt af pandemien - dem, vi skylder at hjælpe allermest.

Justitsminister Nick Hækkerup har forsøgt at sende aben videre til kommunerne, men det er regeringens ansvar.

Flere kommuner har ikke modtaget den nødvendige information, og alt tyder på, at fejlene skyldes regeringens kommunikation - ikke kommunernes tøven.

Tværtimod har kommunerne fra start været klar til at kvikteste, og det er uanstændigt, når regeringen ikke påtager sig ansvaret for sine egne fejl.

Borgmestre landet over - også socialdemokrater - har undsagt justitsministerens forklaring, og pilen peger på regeringen, når der skal fordeles et ansvar.

Ældre over hele landet har været ramt af frygt og ensomhed i næsten et år, og det mindste, vi kan gøre, er at bruge den testkapacitet, vi har til rådighed i kampen for at forebygge smitte og skabe noget livskvalitet på landets plejehjem.


Vi har en regering, der gang på gang hævder at være på de svages side, men forløbet omkring kviktest viser med al tydelighed, at regeringens håndtering af corona på plejehjem lader en del tilbage at ønske.

Niels Flemming Hansen


Vi har en regering, der gang på gang hævder at være på de svages side, men forløbet omkring kviktest viser med al tydelighed, at regeringens håndtering af corona på plejehjem lader en del tilbage at ønske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Flemming har rekorden for covid-patienter: 167 dage på intensiv

AC Horsens

Reese har løsningen: Strukturen og en ketchup-effekt skal redde AC Horsens

Annonce