Annonce
Danmark

Regeringen præsenterer tidligst ny pensionsmodel til foråret

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Regeringen vil ikke fremlægge model for differentieret pensionsalder før efter overenskomstforhandlingerne.

Socialdemokratiet vil ikke blande sig i de kommende overenskomstforhandlinger.

Derfor vil partiet først præsentere en model for differentieret pension når arbejdsmarkedets parter er blevet enige om en aftale.

Det skriver Berlingske søndag.

I juni forsikrede den nyudnævnte statsminister, Mette Frederiksen (S), ellers om, at arbejdet med at sikre en ret til tidligere folkepension var det første, regeringen ville gå i gang med.

Nu er meldingen dog en anden fra Socialdemokratiet.

Til Berlingske fortæller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen ikke fremlægger en model, før der er en overenskomstaftale. Det skyldes en frygt for ellers at komme til at påvirke forhandlingerne.

Overenskomstforhandlingerne begynder i oktober, og de ventes bragt til ende i løbet af foråret 2020.

Ministerens melding møder skarp kritik fra Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl.

Han mener, at det "i den grad vil give god mening, at arbejdsmarkedets parter kender regeringens udspil, inden de indgår overenskomst".

- For hvem skal have retten til tidligere folkepension, og hvem skal ikke have retten? De danskere, der ikke skal have retten, vil arbejdsmarkedets parter jo være nødsaget til at hjælpe på en anden måde i forhold til nedslidning, siger Kristian Thulesen Dahl til Berlingske.

S-forslaget om differentieret pensionsalder blev første gang lanceret i januar. Forslaget skulle gælde de mest nedslidte og de personer, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

Det blev gennem foråret et af partiets store mærkesager. Forslaget blev dog siden kritiseret fra flere sider for at være for ukonkret.

Dansk Arbejdsgiverforening glæder sig over, at S ikke vil forstyrre overenskomstforhandlingerne.

- Det er afgørende, at der er ro omkring forhandlingerne, og derfor er det vigtigt, at politikerne ikke kommer med forslag efter efterårsferien, der kan forstyrre, skriver direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, i en mail til Berlingske.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Nyt fra seriefodboldens verden

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce