Annonce
Danmark

Regeringen centraliserer og privatiserer skoleområdet

Annette Lind

Skoler: Socialdemokratiet har foreslået at justere den historisk høje statsstøtte til privatskolerne. Alt for mange elever forlader i dag folkeskolen uden at kunne læse, skrive eller regne. Det er uacceptabelt for et så stærkt et velfærdssamfund som det danske. Derfor vil Socialdemokratiet i stedet bruge flere penge på et fagligt løft af folkeskolerne.

Men det forslag er åbenbart faldet de borgerlige for brystet. Ifølge LA og Venstre vil en lavere statsstøtte til privatskolerne medføre skolelukninger i hundredvis. Og forældre ude på landet vil være nødt at køre endnu længere for at få deres børn i skole. Det er senest skrevet af Anni Mathiesen (V) her i avisen 5. februar 2019.

Det passer ganske enkelt bare ikke. For kigger man på tallene fra sidste gang man nedsatte statsstøtten til privatskolerne, så ses ikke noget drastisk fald i antallet af privatskoler. Tværtimod. Antallet af privatskoler steg faktisk fortsat overalt i Danmark. Og det samme gør sig gældende, når man alene kigger på land- og yderkommunerne. Derfor er det heller ikke naivt, når S fastholder, at flere penge til folkeskolen ikke betyder masseskolelukninger på landet. En omfordeling af midler fra privatskolerne i Nordsjælland til folkeskolerne i landdistrikterne vil derimod modvirke både privatisering og centralisering af vores skolevæsen.

I stedet burde V og LA tale om den egentlige årsag til problemet. Og det er, at man med de borgerlige i Statsministeriet har centraliseret Danmark så meget, at meget af den nærhed, man før havde i vores velfærdssamfund, er forsvundet. Med Lars Løkkes kommunalreform i 2007 skabte man incitament for kommuner til at sammenlægge og lukke folkeskoler i hele landet. Det har været med til at forstærke det fald i antallet af folkeskoler, som vi har set lige siden. Siden 2007 er der lukket omkring 200 folkeskoler.

Samtidig har regeringen siden 2015 givet ca. 375 mio. kr. ekstra til privatskolerne årligt. Det er alt imens udgifterne til folkeskolen er faldet med ca. 1 mia. kr. i samme periode. Derfor synes jeg også, at det på sin plads, når Mette Frederiksen siger, at regeringen fører en skolepolitik med en mærkelig symptombehandling. Først centraliserer man på hele velfærdsområdet, herunder folkeskoleområdet. Så afsætter man ikke nok penge til, at man kan føre en ordentlig folkeskole. Og bagefter giver man så flere penge til privatskolerne.

Men man kunne også vælge at gøre noget andet. Man kunne sørge for at bruge de ressourcer på at føre en bedre folkeskole. Socialdemokratiet ønsker at styrke vores fælles folkeskoler. Derfor har vi afsat midler til at styrke indsatsen overfor de yngste elever i folkeskolen. For det er folkeskolerne, der står med de sociale forpligtelser. Og det er folkeskolerne, der i højere og højere grad står tilbage med ansvaret for at løfte de ressourcesvage børn. Det er dem, der fører vores sociale mobilitet i den rigtige retning.

Annonce
Troels Ravn
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce