Annonce
Livsstil

Redaktørens klumme: Jeg vil bare gerne nyde

Det er lidt pinligt at skrive, men jeg tror, at vi er flere, end der bliver givet udtryk for rundtomkring.

Jeg hører til dem, der egentlig bare gerne vil nyde min have ved at sidde blødt udvalgte steder med en kop kaffe eller et glas vin og konstatere, at nu er den plante kommet op, nu synger solsorten, eller nu er den sommerfugl på vingerne.

Jeg har aldrig fundet ro ved at grave, plante, beskære eller luge i min have, må jeg med skam indrømme. Og jeg er ikke i tvivl om, at det ville være gavnligt for mig.

Annonce

Kan jeg ikke smyge mig uden om havearbejde, så er jeg nok mest på nippestadiet, hvor jeg klipper de visne hortensia-hoveder væk, når de forskellige sorter begynder at skyde igen til foråret.

Og så kan jeg lige svinge mig op til at forny blomsterne i en krukke eller to om året.

Derfor undgår jeg at læse artiklen, når vores dygtige haveskribent, Helle Troelsen, som hver uge beretter om livet i sin have Troensehaven, der ligger lunt på Tåsinge i Det Sydfynske Øhav, i denne uge beskæftiger sig med sommerens gøremål. For i min verden burde der ikke være nogen andet end at slå den hvide parasol op og ned.

Heldigvis er det lykkedes mig de seneste år at få gjort haven så godt som selvkørende ved hjælp af bunddække i form af skovjordbær og et mildt blik på blandt andet skvalderkål, der har bemægtiget sig det ene bed.

Eneste åbne flanke er den nyplantede bøgehæk på nogle meters længde ud til gaden, hvor de spinkle bøgeplanter står i en sump af ukrudt. Eller rettere: stod i en sump af ukrudt. For det hjælper naturligvis, at jeg har fået en havemand, der slår græsset og luger ukrudt.

Det bliver en god sommer.


Kan jeg ikke smyge mig uden om havearbejde, så er jeg nok mest på nippestadiet, hvor jeg klipper de visne hortensia-hoveder væk, når de forskellige sorter begynder at skyde igen til foråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Nyt underlag på Casa Arena? Horsens Kommune foreslår at fremtidssikre banen med hybridgræs

Annonce