Annonce
Livsstil

Redaktørens klumme: En dårlig kopi

Denne uge byder på en anderledes historie end de sædvanlige reportager fra boliger og haver, som gerne skulle inspirere, jer læsere.

Men det betyder ikke, at den er mindre vigtig eller læseværdig. Det handler om dårlige kopier. En lusket business, som med den globale handel, der bliver muliggjort af internettet, i den grad er accelereret det seneste årti.

For 11 år siden viste direktør Knud Erik Hansen på møbelfabrikken i Aarup mig nogle eksempler på, hvordan den ikoniske Y-stol bliver kopieret, da jeg dengang skrev en artikel om, at man begyndte at kopisikre designet.

Annonce

En kopi var nem at gennemskue, da træsorten var meget eksotisk, nærmest zebra-mønstret, men nogle af kopierne var sværere at gennemskue. Og det er især sidstnævnte, som er farlige, fordi de underminerer det originale design og ikke mindst gør, at virksomheden går glip af omsætning.

Møbelfabrikken producerer jo designmøbler efter Hans J. Wegners originale tegninger og prototype. Det har familien Hansen gjort siden 1958, da arkitekten var en kær gæst hos Knud Erik Hansens bedstefar på den gamle møbelfabrik i Odense.

Det har altid undret mig, at nogen vil betale penge for en kopi, uanset om den er god eller dårlig. Tænker altid på den utålelige Hyacinth Bucket i tv-serien ”Fint skal det være”, hvor det bare handler om, at det skal se godt ud.

Normalt vil vi gerne inspirere læserne her i Bolig. Det vil vi også i denne uge. Og selvfølgelig ikke til at købe kopier, men i stedet at lade være. Det skal faktisk være en kraftig opfordring herfra.



Det har altid undret mig, at nogen vil betale penge for en kopi, uanset om den er god eller dårlig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Nyt underlag på Casa Arena? Horsens Kommune foreslår at fremtidssikre banen med hybridgræs

Annonce