x
Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Spark til folk, der ligger ned - hvis de ligger i vejen

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark.

Det er åbenbart lige meget, hvad Kristian Jensen siger, så er det forkert.

Først gik han i Berlingske med synspunktet om, at han ikke ville samarbejde med rød blok - og blev sparket ud som Venstres næstformand. Sidste weekend gik han så i Jyllands-Posten med det modsatte synspunkt om, at nu vil han gerne samarbejde med rød blok alligevel - og blev sparket helt ud af samtlige udvalg og ordførerposter.

Men ligesom Kristen Jensens manglende politiske boldøje i første omgang rev Lars Løkke med i faldet, så betød Jensens fejlvurdering af sin egen rolle i denne uge, at pressens kikkertsigte blev indstillet på Venstres nye formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Her i avisen kaldte vores politiske redaktør, Thomas Funding, for eksempel Ellemanns straf over Jensen for ”en stærk reaktion fra en svag leder” og argumenterede med, at hvis Ellemann havde haft styr på sine tropper og sin partilinje, havde han slet ikke haft brug for at hævde sin autoritet.

Nogenlunde samme resultat nåede Jyllands-Posten frem til i sin leder ”Vild, værre, Venstre - formand savnes”, hvor avisens leder når frem til: ”Forløbet om Kristian Jensens seneste exit viser, at Venstre var og er i dyb krise, og at der skal mere end en snuptags-løsning med at gøre Jakob Ellemann-Jensen til partiformand til at overvinde den”.

Mere forsigtig var Berlingskes hof- og politikredaktør, Thomas Larsen, som et langt stykke ad vejen bakker op om Jakob Ellemanns afstraffelse af den tidligere næstformand i partiet. Men mod slutningen af sin analyse konkluderer Thomas Larsen alligevel: "Aktionen viser også, at Jakob Ellemann-Jensen er presset, og at han selv er klar over, at han må træde i karakter for at genvinde kontrollen over sit parti for at modvirke indtrykket af, at Venstre groft sagt er en rodebutik".

I Politiken går politisk kommentator Kristian Madsen mere friskt til den og konkluderer:"Ellemann skyder sig selv i foden ved at rive hovedet af Kristian Jensen. Det understreger, at han står svagt som leder, at han er nødt til at henrette en af forgængerne i partiet frem for at vise sig som en inspirerende leder, som alle følger. Det kan man ikke gøre mange gange som partiformand".

Der er med andre ord ikke mange af dem, der følger dansk politik, som er imponerede over Jakob Ellemanns beslutning om, at det er i orden at sparke til en mand, der ligger ned - hvis han ligger i vejen. Til gengæld kan man være imponeret over Kristian Jensens evne til at begå den samme fejl flere gange i træk - og hver gang blive overrasket over udfaldet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Hedensted

On the Corner kan ikke få corona-lån: Vi ved ikke, hvornår hjælpepakkerne kommer

Horsens

Peter Sørensen om genåbning efter påske: Alle forældre ved besked på tirsdag klokken 12

Annonce