Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: På baghjul af Bendtsen

Peter Rasmussen, avisen Danmarks chefredaktør

Så er det i dag, vi skal afgøre, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet de næste fem år. 10 modige danskere har stillet sig i spidsen for hvert sit parti for at få fast arbejde i Bruxelles, og de og de øvrige kandidater risikerer på den måde at glide ud i politisk glemsel. For sådan er det med Europa-politik. Ligegyldigt, hvor vigtig den er, er det, som om det aldrig bliver rigtig interessant.

Her på avisen Danmark har vi den seneste måned gjort et helhjertet forsøg på at gøre Europa-politikken interessant på en ny måde. I samarbejde med tidligere kriminalbetjent, erhvervsminister, vicestatsminister og europaparlamentariker Bendt Bendtsen har vi besøgt 20 EU-lande. Ikke for at for at møde landets ledere eller politiske frontfigurer. Men for at komme i kontakt med de mennesker, der tilfældigvis befandt sig på de caféer og torve og pladser, hvor Bendtsen kom forbi på sin BMW.

Det er blevet til en syv kapitlers motorcykeldagbog, som du kan finde på nettet under ”Danmark” på din lokalavis’ hjemmeside. Der er to gennemgående problemer, som de mennesker, Bendtsen har mødt, peger på:

Det ene er en stigende mistillid til politikerne, fordi de har fjernet sig for meget fra det liv, som almindelige borgere lever. Det andet er en stigende frygt for at migrationen kommer ud af kontrol, og Europa bliver oversvømmet af flygtninge. Om EU er svaret på de problemer, kan man selvfølgelig diskutere. Men ud fra Bendtsens helt uvidenskabelige motorcykel-stikprøve peger EU-landenes befolkninger altså på de samme problemer. Derfor kunne det være nærliggende at tro, at vi også kan finde en fælles løsning. Det er i hvert fald Bendtsens konklusion.

De officielle statistikker giver Bendtsen ret et stykke ad vejen. For eksempel ér tilliden til politikerne vigende. I 2005 havde 70 procent af danskerne tillid til politikerne. I dag er det under halvdelen af os, der for alvor tror på det, politikerne siger, viser en undersøgelse som Jyllands-Posten og Altinget fik lavet i begyndelsen af maj. Til gengæld er migration ikke vores største bekymring. Bekymring for klodens fremtid har overhalet frygten for et øget pres fra flygtninge og migranter, når vælgerne peger på, hvilke emner der er de mest centrale op til europaparlamentsvalget. Halvdelen af de danske vælgere mener, at klima er den vigtigste dagsorden for de kommende EU-parlamentarikere Det viser en meningsmåling foretaget af analysevirksomheden Wilke for Policy Watch. Kun 39 procent peger på flygtningestrømmen.

På den måde er det måske blevet lettere at undgå den politiske glemsel i EU-parlamentet. Opgaven fra de danske vælgere til de 14 danske EU-parlamentarikere, der skal vælges i dag, er i hvert fald klar: Gør Europa grønnere.

Hvis det lykkes, følger tilliden til politikerne måske med.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce