Annonce
Danmark

En storfan falder fra: Farvel X Factor - du behøver ikke komme igen

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark

Farvel X Factor. Du behøver ikke at komme igen. Jeg har ellers været stor-fan og hængt på i samtlige 12 sæsoner, fordi programmet var så meget mere end det, der foregik på skærmen. Det var for eksempel et belejligt ritual og en anledning for min sammenbragte familie til at lande efter ugens fortrædeligheder og deleordninger. Det var en undskyldning for at forlænge fredagshyggen ved spisebordet med slik og rødvin i sofaen. Og det var fjernsyn, som man kunne snakke med til og have en mening om. Man blev kort sagt ved med at være i kontakt med de mennesker, man havde valgt at dele sin fredag med.

Men i år skulle vi ikke mange minutter ind i udsendelsen, før ungerne fiskede telefoner og Ipads frem og forsvandt ind i spil- og Instagram-verdenen, mens jeg selv tjekkede nyheder på computeren.

Og vi var langtfra alene. Efter år med brølende succes og op til to millioner seere på en aften, havde dette års udgave af X Factor problemer med trække én million seere. Da Sofie Linde sidste fredag sagde velkommen til semifinalen, så 958.000 seere med, og da udsendelsen nåede frem til afgørelsen og pigegruppen Echo røg ud, var der kun 832.000 seere, der hang på.

Mit bud er, at der er to forklaringer: For det første var de optrædende simpelthen ikke spændende nok. Allerede efter første udskillelsesløb kunne man se, det ville blive en ørkenvandring af udsendelser, før man var sluppet af med Dr. Rolf og Kanylerne og Frank og alle de andre søde og rare mennesker, der sikkert havde en masse at byde på. Bare ikke X Factor. Med andre ord var man fuldstændig ligeglad med, hvem der røg ud og hvem der blev.

For det andet havde dommerne ikke nok at byde på. Ingen præstation var tilsyneladende elendig nok, til at Oh Land ville kritisere den. Hendes identitet blev en slags omvendt Blachman. Ankerstjerne fandt til gengæld sin identitet i en evig territorial afpisning af sig selv i forhold til Blachman. Og Blachman selv begyndte at referere til tidligere tiders præstationer, hvor han havde sat numre op på en meget mere interessant og nyskabende måde end de nye dommere kunne.

På den måde blev dette års dommere på forunderlig vis allesammen afhængige af Thomas Blachmans tidligere bedrifter - og det var altså ikke helt nok til, at sofarækken hjemme hos mig fandt det umagen værd at følge med.

Så farvel X Factor. Det har været sjovt, men det var det ikke til sidst. Og hvis nogen alligevel skulle få lyst til at piske den segnede hest på benene igen, så giv venligst Blachman noget mere talent at arbejde med og nogle sjovere dommere at spille op imod.

For uden Blachman går det slet ikke.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce