Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Brug dine penge for Danmarks skyld

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark.

Så skal vi til at bruge penge igen.

Ikke bare fordi julen nærmer sig, eller fordi vi har lyst til det. Eller fordi vi mangler noget. Nej, det er nationen og fædrelandet og opsvinget, der er på spil her.

Sådan lyder beskeden fra økonomerne, groft sagt. De mener, at en svag tysk økonomi og brexit og en mulig handelskrig med USA kan give problemer for vores fælles husholdningskasse. Når den mangler penge, er der som bekendt to håndtag, man kan rykke i. Enten skal vi sælge flere varer til udlandet - og det kan blive besværligt af de nævnte årsager. Eller også skal vi have vores egne reserver ud at arbejde. Altså ud i gågader og indkøbscentre og op med pungen og privatforbruget.

Det mener både Arbejdernes Landsbank, Danske Bank og Arbejdernes Erhvervsråd ifølge Berlingske Tidende.

"Privatforbruget bliver en meget vigtig vækstmotor at holde i gang, når eksportmotoren sprutter og hakker", som cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørnsted formulerer det.

I forvejen er vi ellers ret gode til at bruge penge på os selv. 1000 milliarder kroner om året bliver det til. Det svarer nogenlunde til, at vi hver især bruger 170.000 kroner på os selv. Ikke kun til fis og ballade selvfølgelig. De 10 procent bliver brugt på mad - og resten ryger så på tøj og tobak og drikkevarer og udstyr til boligen for eksempel.

Men et madbudget på 10 procent af indkomsten er ikke ret meget, når man kigger ud over Europa. Faktisk er der kun tre områder, hvor danskerne er dårligere til at bruge penge end de andre europæere. Det er på mad, restauranter og på tobak. Borgerne i både Sverige, Italien, Frankrig, Belgien, Cypern og Slovenien bruger flere penge på mad, end vi gør.

I Polen og Portugal bruger de dobbelt så meget af deres indtægt på mad, som vi gør. Og Rumænerne bruger tæt på tre gange mere af deres indkomst på mad, end danskerne gør. Til gengæld er vi så dyre i drift, når det handler om for eksempel bolig og elektronik.

Men når vi nu i fællesskabets navn skal ud at bruge flere penge, så er madbudgettet altså et godt sted at starte, hvis man skulle være i tvivl om, hvor de ekstra penge skal fyres af.

Og bare rolig; vi har råd til det. Danskerne er nemlig blevet rigtig gode til at spare op. Hvis man skal tro økonomerne, så har vi faktisk ikke rigtigt råd til at lade være med at gå amok i køledisken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce