Annonce
Danmark

Funding om udligning: Skattespørgsmål kan blive centralt

Thomas Funding. Foto: Michael Nørgaard
Regeringen vil torsdag komme med et udspil til en reform af det kommunale udligningssystem.

Må de kommuner, som skal betale mere som følge at en udligningsreform, hæve skatterne for at lappe hullet? Eller må de i stedet spare på velfærden?

Det bliver et af de store politiske slagsmål, når forhandlingerne om en udligningsreform går i gang på Christiansborg. Det vurderer Thomas Funding, som er politisk redaktør for avisen Danmark.

- Skattespørgsmålet kan blive ret centralt. Spørgsmålet er, om flertal i Folketinget tillade, at de kommuner, som skal aflevere mere i udligning, hæver skatten for at undgå at spare på deres serviceydelser, siger Thomas Funding.

I et interview med avisen Danmark løfter statsminister Mette Frederiksen (S) lidt af sløret for det udspil til en reform udligningssystemet.

Det er det system, som omfordeler penge mellem landets kommuner, for at undgå for store forskelle i kommunernes serviceniveau.

I interviewet fortæller hun, at 38 kommuner kommer til at betale den store pris i udspillet, mens 60 kommuner gengæld står til at modtage flere penge.

Det vil hovedsageligt være kommuner i hovedstadsområdet og i Østjylland, som kommer til at betale, mens det primært er kommuner på Sjælland og Fyn og dele af Sønder-, Vest og Nordjylland, som vil få mest ud af reformen.

Mette Frederiksen sætter ikke navn på kommunerne, men fortæller, at Gentofte er den kommune, som med udspillet skal aflevere relativt mest, mens Kalundborg vil modtage flest penge.

Målet for regeringen er at få især Venstre med i en aftale over midten.

- Det kan blive særligt interessant, om Venstre vil gå med i en aftale, der lader skatten stige, siger Thomas Funding.

- Socialdemokratiet og venstrefløjen er nok klar på det, men det er spændende at se, om Venstre er, siger han.

Mette Frederiksen har kaldt udligningsreformen for en bunden opgave, og der er også bred enighed om - både på Christiansborg og blandt landets borgmestre - at der er brug for et nyt system.

Tidligere indenrigsminister Margrethe Vestager satte arbejdet i gang, og tidligere indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille forliste arbejdet, da en reform faldt på gulvet i 2018.

Thomas Funding er overbevist om, at det denne gang lykkes at lave en udligningsreform.

Det er den politiske redaktørs vurdering, at der under VLAK-regeringen i 2018, var for mange modsatrettede interesser.

- Liberal Alliance og De Konservative har store vælgerbaser i Nordsjælland, hvor kommuner sandsynligvis skal betale mere, og Venstre har store vælgerbaser i det jyske, hvor mange kommuner står til at få.

- Derfor var det nærmest en umulighed at blive enige om noget som helst. Nu er der lidt mere klare linjer, siger Funding.

Men opgaven bliver heller ikke let for Mette Frederiksen, som dog står stærkt blandt borgmestre i sit eget bagland.

- Men det kan ikke gøres, uden at nogle bliver sure, og mange på Christiansborg mener, at borgmestrene har lidt urealistiske forventninger til, hvad der kan lade sig gøre, siger Thomas Funding.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce