Annonce
Danmark

Thomas Funding: Kristian Jensen tævet på plads af presset Ellemann

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
V-formand har slået hårdt ned på Kristian Jensens manglende partidisciplin, mener politisk redaktør.

Kristian Jensen (V) har med forslag om at lave store økonomiske reformer over midten i dansk politik helt tydeligt brudt med partidisciplinen i Venstre.

Derfor har formand Jakob Ellemann-Jensen set sig nødsaget til at statuere et eksempel.

Sådan lyder det fra Thomas Funding, politisk redaktør for avisen Danmark, efter at Kristian Jensen er blevet frataget sit ordførerskab og sine udvalgsposter i partiet.

- Det er en hård sanktion, men den er også nødvendig. Den siger noget om, hvor presset Jakob Ellemann-Jensen i virkeligheden er som leder.

- Han har behov for at virke som en stærk leder ved at finde det største bat frem og så ellers tæve Kristian Jensen på plads og gøre det meget offentligt, siger Thomas Funding.

Nødt til at slå ned

Han uddyber, at der i Venstre over tid har været ved at sprede sig et indtryk af formand Jakob Ellemann-Jensen som værende en svag leder.

Derfor var Ellemann-Jensen denne gang nødt til at slå hårdt ned, efter at Kristian Jensen uden at orientere partiledelsen har foreslået, at Venstre bør lave en større økonomisk reformpakke med regeringen, De Radikale og De Konservative.

Ifølge Thomas Funding er det mest sandsynlige, at Kristian Jensen godt har vidst, at soloforslaget ikke ville være populært i partiledelsen.

Og med det har den tidligere næstformand nu reelt udspillet sin rolle i partiet, mener Funding.

- Han kommer ikke til at spille nogen som helst rolle for Venstre i det interne arbejde. Han kan sætte sig ned på bageste række i Venstres gruppe, og så kan han ellers passe sig selv.

- Han kommer ikke til at blive involveret eller brugt til noget som helst i lang tid. Han skal virkelig, hvis han vil tilbage, gøre sig fortjent til det, siger Thomas Funding.

Mister også udvalgsposter

Kristian Jensen mister foruden sit ordførerskab som arktisordfører også sine udvalgspladser. Hidtil har han været medlem af Den Arktiske Delegation, Finansudvalget, Færøudvalget, Grønlandsudvalget og Udenrigsudvalget.

Kristian Jensen var fra 2009 til 2019 næstformand i Venstre. I den tid var formand for Venstres gruppe i Folketinget fra 2010 til 2015, udenrigsminister fra 2015 til 2016 og finansminister fra 2016 til 2019.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce