Annonce
Læserbrev

Ravn raser over ringvejs-retorik: Flot borgmester-spin!

Nu er det altså blevet sådan i vores kommune, at man skal pløje en ringvej gennem vores naturområder for at give dem et løft og binde dem sammen. Det er for mig helt uforståeligt og selvmodsigende.

Læserbrev: Jeg var nær faldet ned af stolen, da jeg læste Horsens Folkeblad onsdag 12. juni. "Ringvej skal give naturen et løft", stod der på forsiden.

Det blev dog overgået inde på side 2, hvor der stod, at planen med ringvejen skal få naturen syd for Horsens til at hænge bedre sammen.

Nu er det altså blevet sådan i vores kommune, at man skal pløje en ringvej gennem vores naturområder for at give dem et løft og binde dem sammen. Det er for mig helt uforståeligt og selvmodsigende.

Hvis den logik skal følges, så skal den næste ringvej nord om Horsens placeres lige der, hvor Nordre Strandvej løber i dag, mellem vildt- og naturreservatet Nørrestrand og det fremtidige boligområde.

Et område, som skal sætte en helt ny standard for byudvikling, omdanne landbrugsjord til smukke enge med vildheste og trække naturen helt ind i boligkvartererne.

Et område, hvis største attraktion og salgsværdi, er den lette adgang til en unik natur.

Det giver da ingen mening!

Derfor skal man lige tænke sig om et ekstra gang.

Vi står foran projekteringen af ringvejen fra Bjerrevej ned langs Klokkedal, over Bollervej og engene ved Horsens Fjord til havnen for enden af Ove Jensens Alle. En ringvej, som har skabt megen debat.

Ikke nok med, at den skiller naturområdet Klokkedal fra byen, infrastruktur-eksperter sår også tvivl om samfundsværdien. Der er simpelthen for få, som vil bruge den i forhold til investeringen på 220 mio. kr.

Men det er også et grønt udviklingsprojekt, som der ikke er afsat en eneste kommunal krone til. Forhåbningen er, at det er fonde, som skal finansierer projekterne. Fonde, som lige har givet 110 mio. kr. til Fængslet, og som også indtænkes i "Åen tilbage til byen"-projektet.

Forsøget på at pakke etableringen af en omdiskuteret ringvej ind i et ufinansieret naturløft er et nøje planlagt politisk spin. Et flot spin, orkestreret af borgmesteren, udført af forvaltningen og formidlet ukritisk af Horsens Folkeblad og kommunens egen Facebook-side "En del af flokken".

Naturprojektet for Horsens Syd er en god og rigtig vision, men bliver hverken løftet eller bundet sammen af en ringvej.

Annonce
Martin Ravn. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi har meget til fælles med tyskerne: Tunnelen bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske lande, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce