Annonce
Sport

Rasmus Guldhammer på podiet i Odder og Hobro

Rasmus Guldhammer besatte andenpladsen i landevejsløbet i Odder på den rute, hvor hans far blev dansk mester for 30 år siden. Foto: Dorte Adelfred.
Guldhammer blev nummer to på den samme rute, hvor hans far blev dansk mester for 30 år siden med Rasmus i barnevognen - og han gentog bedriften i Hobro.

Odder: Rasmus Guldhammer var tæt på sæsonens første sejr i landevejsløbet i Odder. Han var med i spurten og besatte andenpladsen efter Alexander Salby, der sikrede Team Colo Quick sejr nr. 40 i år.

- Jeg kom med i det første udbrud på 10 mand, men desværre var jeg den eneste fra mit hold. De andre sad og sov, da toget kørte, sagde Rasmus Guldhammer.

- Hvis jeg havde haft holdkammerater med i front, kunne jeg måske have vundet. Det kunne være dejligt at slutte min karriere med en sejr.

- Vi havde et forspring på seks minutter, men til sidst nåede de andre ryttere op. Her var Jesper Schultz med. Han forsøgte at rykke flere gange, men uden held. Det endte i et spurtopgør med 13 ryttere, sagde Rasmus Guldhammer.

Ruten var den gamle DM-rute, hvor Michael Guldhammer blev danmarksmester i 1989 med Rasmus på seks måneder i barnevognen.

Alexander Salby fra Team Colo Quick vandt foran Rasmus Guldhammer fra Team Waoo og den tidligere Odder-rytter Thomas Edemann Jensen fra Team Aura på tredjepladsen.

Mads Rahbek blev nummer, svenske Hugo Forssell fra CK Hymer nr. 5, André Grege fra Lillehammer nr. 6, Asbjørn Hellemose, Odder, nr. 7, Mikkel Beck Olsen, Herning, nr. 8, Frederik Muff, Team Aura Energi, nr. 9 og Adné Holter, Lillehammer, nr. 10

Team Waoos Jesper Schultz blev nummer 12, Silas Clemmensen nr. 19, Oliver Wulff Frederiksen nr. 24, Michael Carbel nr. 44, Martin Mortensen nr. 47 blandt de 49, der gennemførte. Gives Mads Mondrup blev nr. 49.

Odder Cykelklubs placeringer: Christian Bahr nr. 14, Oliver Knudsen nr. 26, Søren Vosgerau nr. 27, Frederik Lund nr. 28, Andreas Nielsen nr. 29 og Andreas Brandt Aidel nr. 34.

Rasmus Guldhammer slutter sin karriere med de to løb i Tønder og Sønderborg i næste weekend.

Annonce

Ny andenplads

Rasmus Guldhammer gentog bedriften i søndagens landevejsløb i Hobro, hvor han blev nummer to efter Sebastian Changizi fra Team Aura Energi.

Thomas Edemann Jensen fra Team Aura Energi besatte tredjepladsen foran Odders Andreas Brandt Aidel.

Team Waoos Silas Clemmensen blev nummer syv, Michael Carbel nummer otte og Martin Mortensen nr. 14, Oliver Wulff Frederiksen nr. 19, Frederik Thomsen nr. 33, Jesper Schultz nr. 34 og Johan Tiedemann Langballe nr. 45.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ishockeyspiller springer ud: Var det årets sportspræstation 2019?

<p/><p>At springe ud i en sport som ishockey, som om nogen må betragtes som en mandschauvinistisk machosport, gør blot Jon Lee-Olsens handling endnu mere modig.</p>

Annonce