Annonce
Læserbrev

Radikale i Skanderborg i replik: Det er en rigtig god forretning at bruge penge på kulturen - vi burde faktisk bruge mere

Vi er med på, at vi skal levere kernevelfærd af høj kvalitet - også i Skanderborg Kommune. Der er områder, der har brug for at blive løftet. Men vi kan ikke lukke øjnene for, at også kulturhus, idrætshaller, kulturskole, biblioteker og museer er en vigtig del af vores kommunes selvforståelse.

Læserbrev: På det seneste har et par af vore byrådskollegaer, Hanne Majgaard og Anders Laugesen, i læserbreve beskrevet, at vi i Skanderborg Kommune bruger rigtig mange penge på såkaldt prestigeprojekter, og at vi prioriterer disse prestigeprojekter frem for kernevelfærd.

Dette billede kan vi ikke genkende!

Ser vi på kommunens udgifter til kultur i bred forstand, ligger vi blandt dem, der bruger færrest penge pr. indbygger.

I regnskabet for 2018 brugte vi 993 kr. pr. indbygger til fritidsområdet, biblioteksvæsenet, kultur m.v. På landsplan ligger udgiftsniveauet på 1781 kr. pr. indbygger.

Vi synes ikke, at dette område kan ligge meget lavere, og vi er da også usikre på, hvilke konkrete projekter eller indsatser, Venstres byrådsmedlemmer mener, at vi burde undvære?

På anlægssiden er der heldigvis (!) i takt med, at vi er blevet flere borgere, sket meget på den kulturelle front i vores kommune i de senere år. Der er bygget en del idrætsfaciliteter, ligesom vi har foretaget nogle investeringer i Kulturhuset.

Vi står også foran at skulle gennemføre et byggeri af et søbad ved Kulturhuset, hvoraf langt hovedparten af pengene er kommet som bidrag fra fonde, bl.a. Realdania og Lokale og Anlægsfonden. Den eksterne finansiering er således central.

Byrådet har vedtaget flere helhedsplaner, som vi gerne ser gennemført. Her kan vi nævne planerne for Ejer Bavnehøj, Himmelbjerget, Øm Kloster og Museum Skanderborg.

Forudsætningen for realiseringen er dog i alle tilfælde - som ved søbadet - at langt de fleste udgifter dækkes af tilskud fra fonde.

Derfor er det ikke et fair billede at stille det op som en nedprioritering af kernevelfærd eller en modsætning hertil.

Vi er med på, at vi skal levere kernevelfærd af høj kvalitet - også i Skanderborg Kommune. Der er områder, der har brug for at blive løftet. Men vi kan ikke lukke øjnene for, at også kulturhus, idrætshaller, kulturskole, biblioteker og museer er en vigtig del af vores kommunes selvforståelse.

Kultur (bredt fortolket) bidrager til at opfylde behov, vore borgere har, og sikrer, at de synes, de bor et godt sted.

Foreninger og frivillige yder et gigantisk bidrag til kulturlivet i Skanderborg Kommune. Det skal vi støtte, præcis som vi støtter vores fyrtårne, og vi skal være bevidste om, at det betaler sig.

Ud over den økonomiske bundlinje er der den menneskelige. Her handler det om socialt samvær, trivsel, udvikling og oplevelser.

Kultur betyder noget, når du skal bosætte dig et nyt sted. Skanderborg Kommune har et rigt kulturliv. Det er med til også at tiltrække nye borgere, der gerne vil bo et sted, hvor der er liv, og hvor man kan møde andre.

Det er en rigtig god forretning at bruge penge på kulturen. Vi burde faktisk bruge mere.

Annonce
Anne Heeager. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Fritidsjob udvikler kompetencer og ressourcer, som kommer de unge til gavn i deres voksne liv

Læserbrev: "Jeg er 15 år gammel, har fire søskende i forskellige aldersgrupper - så jeg er vant til at passe børn..." Sådan skriver en knægt i Vejle, som gerne vil få et fritidsjob i forbindelse med rengøring, havearbejde, hundeluftning eller børnesang. Da jeg fandt hans henvendelse i min postkasse, blev jeg rørt og meget nysgerrig efter at høre, hvem han er. Ikke fordi jeg har børn til at passe eller hunde til at lufte, men simpelthen for at blive klædt på til at tage en aktiv del i vores samfundsmæssige diskussion om de unges fritidsarbejde. Jeg ringede til ham for at spørge, om det ville være i orden at bruge ham som en case i mit læserbrev, hvad Kamiran sagde god for. Når et ungt mennesker på 15 år går rundt fra hus til hus med sin "uopfordret jobansøgning", så viser han ikke kun et stort engagement, men også og især integritet. Og det sidste er en kompetence, som rigtig mange unge har brug for i overgangsperioden fra barn til ung. For mig er fritidsjob ikke kun en del af social inklusion, men også en måde at holde unge væk fra gaden, kriminalitet, ensomhed og isolation. Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer fra kommune til kommune, og i 2016 har 35 procent af børn og unge i Vejle haft et fritidsjob ifølge Danmarks Statistik. Siden 2008, hvor finanskrisen satte sine spor, ikke mindst på beskæftigelsen, har flere unge søgt et fritidsjob. Dette er en positiv tendens, som vi burde glædes over - som politikere, som arbejdsgivere, som forældre og som almindelige borgere. Når de unge mennesker tager et fritidsjob ved siden af deres skolegang og fritidsaktiviteter, udvikler de kompetencer og ressourcer, som kommer dem til gavn i deres voksne liv. Sidegevinsten er, at man gør noget godt for andre mennesker, som netop har brug for en, som skal lufte hunden eller passe børn, ordne have, gøre rent, sidde ved kassen eller lave noget andet. Derfor hilser jeg velkommen alle de henvendelser, som finder vej ind i min postkasse, hvis afsenderen er et ungt menneske, som søger et fritidsjob. Har jeg ikke noget job til vedkommende, vil jeg kontakte mit netværk og på den måde gøre en indsats. For jo flere unge, der søger og får et fritidsjob, desto bedre klarer de sig i deres voksne liv, såvel fagligt, socialt og personligt. Og dette må være vores fælles ønske.

Annonce