Annonce
Østjylland

Racerbilerne kørt i garagen: Classic Race afvikles først i 2021

Årets klassiske racerløb omkring Mindeparken i Aarhus skulle have været en endnu større begivenhed end tidligere. Men den er nu aflyst. Foto: Axel Schütt
Der bliver ikke noget Classic Race Aarhus i 2020. På grund af udfordringer og usikkerhed som følge af corona-epidemien har arrangørerne besluttet at aflyse årets fest i og omkring Mindeparken. Næste udgave af løbet bliver derfor i maj 2021.

AARHUS: Der var lagt op til en om muligt endnu større folkefest end normalt, når årets Classic Race Aarhus skulle afvikles i og omkring Mindeparken og Tangkrogen i dagene 15.-17. maj. Men festen bliver ikke til noget i år, meddeler arrangørerne i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.

I stedet afholdes Nordeuropas største racefestival næste gang 28.-30. maj 2021. Classic Race Aarhus følger hermed regeringen og myndighedernes påbud og opfordringer om at begrænse Corona-smittens udbredelse.

Årets Classic Race Aarhus skulle have været afholdt fra 15.-17. maj, men med den uvished der er, om hvorvidt man overhovedet kunne og måtte afholde et arrangement af den størrelse, har Classic Race Aarhus ledelse og bestyrelse fundet det urealistisk at gennemføre årets racefestival.

- Det er med tungt hjerte, at vi må udsætte årets løb, men der var ikke mere at gøre. Vi har i døgndrift afsøgt alle muligheder, men vi kunne ikke forsvare at afholde festivalen. Det vigtigste for Classic Race Aarhus er sikkerhedshensynet til vores gæster, kørerne, samarbejdspartnere, leverandører og ikke mindst vores 1000 fantastiske frivillige, forklarer Poul Dalsgaard, direktør for Classic Race Aarhus.

Annonce

Classic Race Aarhus

  • Classic Race Aarhus er en non-profit-organisation og overskuddet går til at skabe bedre trafiksikkerhed for børn.
  • Racefestivalen er to gange blevet udnævnt til Årets Motorsports Event i Danmark, ligesom eventen har vundet en Auto Award.
  • Siden den første udgave af Classic Race Aarhus i 2010 er mere end 1.300.000 kroner blev doneret til projekter i form af dels kontanter, dels trafiksikkerhedsudstyr, heriblandt mere end 20.000 refleksveste.
  • Næste Classic Race Aarhus afvikles 28.-30. maj 2021.

Umuligt at afvikle senere på året

De seneste uger har man desuden undersøgt mulighederne for at udsætte årets løb til for eksempel september måned, men det har ikke været muligt.

- Vi er afhængige af racerkørernes løbskalender, samarbejdspartnere, Mindeparkens tilgængelighed og vores 1.000 frivillige - det har vist sig umuligt at få på plads senere i år, udtaler Poul Dalsgaard.

Der tegner sig heldigvis allerede nu et billede af stor opbakning til beslutningen om at udskyde årets løb til 28.-30. maj 2021.

- Vi har fået rigtigt mange positive tilkendegivelser fra alle involverede, så vi er fortrøstningsfulde, og jeg kan garantere, at vi vil arbejde hårdt på at få et super event i 2021. Men selvfølgelig bliver det også en hård tid økonomisk. Så vi håber på opbakning fra sponsorer, samarbejdspartnere, myndigheder og enkeltpersoner. For det ville da være enormt trist for Aarhus, hvis verdens smukkeste racerløb, som hvert år samler 40.000 gæster fra ind- og udland måtte stoppe, siger Poul Dalsgaard og tilføjer:

- For ikke at tale om det vigtige arbejde vi sideløbende gør for børns trafiksikkerhed.

Sæt kryds i kalenderen

Hele overskuddet gennem 10 års Classic Race Aarhus er ubeskåret gået til forbedring af børns trafiksikkerhed.

Økonomien og de frivillige er helt afgørende for Classic Race Aarhus’ fremtid. Og Poul Dalsgaard slutter med en appel til de 1000 mennesker, der hvert år bruger deres tid - og mange deres ferie - på at skabe den store racefestival.

- Vi håber, at alle vores fantastiske frivillige er klar i 2021, så vi igen - sammen - kan skabe en gigantisk byfest for hele familien rundt om verdens smukkeste racerløb, skriver direktøren og opfordrer allerede nu folk til at sætte kryds i kalenderen 28.-30. maj 2021.

Det er med tungt hjerte, at vi må udsætte årets løb, men der var ikke mere at gøre, siger Poul Dalsgaard, direktør for Classic Race Aarhus. Foto: Axel Schütt
Årets løb bliver ikke til noget, men datoerne for næste års Classic Race Aarhus er klar: Det bliver 28.-30. maj.Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

AC Horsens får penge fra DBU

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Hedensted

Støtter lokale butikker og glæder de gamle: Ildsjæle sender påskepakker til plejehjemsbeboere

Annonce