Annonce
Kultur

Rabbit Hole-festivalen inviterer igen børnene med

Begejstringen har ikke været til at tage fejl af på de tidligere Rabbit Hole-festivaler for børn. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Børnene får deres egen for- og eftermiddag lørdag 18. maj.

Horsens: De mindste skal også feste med, når Det Gule Pakhus i Horsens, børnekultur-foreningen Mirakleriet og kulturuddannelsen Rabbit-inspiranterne inviterer til 2019-udgaven af Rabbit Hole Festival.

Festivalen afvikles fredag 17. og lørdag 18. maj.

Som vanligt er aftenerne helliget de voksne deltagere. Lørdag for- og eftermiddag derimod har arrangørerne reserveret til børnene "og deres barnlige voksenvenner", som det siges i invitationen.

Fra kl. 10 og fem timer frem vil festivalpladsen være fyldt med tilbud til de mindste, bl.a. yoga for hele familien, spejder-aktiviteter med de lokale KFUM-spejdere, cirkuspegeplads og ansigtsmaling. Hvortil kommer musik fra bl.a. Helle og Søn, Venskaberne, Lummer Stue og Snakefingers Jazz Explosion, ligesom Komediehuset har nikket ja til at klare en omgang underholdning i børnehøjde.

Billetter til Børnenes Rabbit Hole, som arrangementet kaldes, købes ved indgangen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce