Annonce
Ikast-Brande

Røveriforsøg i Kvickly: Tog kvælertag på ekspedient

Politiet fik anholdt to vestjyske butikstyve, der forsøgte at stjæle spiritus i Kvickly i Brande. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Brande: Et gement butikstyveri i Kvickly i Brande udviklede sig onsdag 28. januar til et røveriforsøg.

En 25-årig mand fra Thyborøn og en 28-årig mand fra Ulfborg indfandt sig i butikken, hvor de forsynede sig med to flasker Smirnoff vodka, en kasse Tuborg dåseøl samt en Somersby, som de forsøgte at snige udenom kasselinjen. Det blev imidlertid opdaget en mandlig medarbejder, som forsøgte at tilbageholde den 25-årige, hvilket fik manden til at tildele Kvickly-medarbejderen et skub.

Ifølge politirapporten forsøgte den unge mand fra Thyborøn også at tage kvælertag på medarbejderen, inden det med assistance fra flere kunder lykkedes at pacificere ham.

Episoden blev anmeldt klokken 15.49, og cirka en halv time senere lykkedes det også politiet at anholde den 28-årige mand fra Ulfborg. Ligesom den 25-årige vil han blive sigtet for butikstyveri, og manden fra Thyborøn vil ligeledes blive sigtet for røveriforsøg.

Politiet vurderede dog ikke, at hændelsen var af en sådan karakter, at manden skulle fremstilles i grundlovsforhør, men har stor ros til de kunder, der hjalp med at få tilbageholdt den voldsomme tyv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Betjente slukkede brand i emhætte

Østjylland

Her er forklaringen på kaos: Regionen indkalder langt flere end der er vacciner til

Annonce