Annonce
Østjylland

Røver truede med kniv: 16-årig pige måtte aflevere både taske og mobil

Trods en større indsats i Lystrup lykkedes det ikke politiet at finde knivrøver i Lystrup. Arkivfoto: Kim Haugaard

Politi efterlyser nu vidner til episoden.

AARHUS: Kort efter, at en 16-årig pige var stået af bussen på Lystrup Centervej onsdag aften, blev hun antastet af en maskeret mand, der med en kniv mod hendes mave og med ordene ”giv mig dine penge”, truede hende til at udlevere både taske og mobiltelefon.

Ofret har forklaret, at hun cirka klokken 22.30 stod af bussen på Lystrup Centervej sammen med 5-6 andre personer. Otte minutter senere blev hun så offer for røveriet, der skete i området mellem Super Brugsen og Djurslands Bank.

Efter at pigen havde udleveret sin taske og mobiltelefon til manden, løb gerningsmanden fra stedet i sydlig retning.

Manden beskrives som:

  • 170-175 cm høj.
  • 16-18 år.
  • Spinkel kropsbygning.
  • Asiatiske øjne.
  • Talte dansk.
  • Iført mørkeblå arbejdsjakke med orange skrift, sorte bukser med lommer på lårene og mørk elefanthue.

Østjyllands Politi afsøgte efterfølgende området med både patruljer og hunde, men uden held.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set manden i området omkring Lystrup Centervej onsdag aften. Henvendelser i sagen kan gives til politiet på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce