Annonce
Udland

Putin: Ruslands udslip af CO2 bør være mindre end EU's

Rusland er i dag en af verdens største udledere af drivhusgasser, og landet har sat adskillige varmerekorder i de senere år. (Arkivfoto). Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters
Den russiske leder håber på flokimmunitet over for covid-19 til efteråret, men vaccinationer sker langsomt.

Præsident Vladimir Putin siger onsdag, at Ruslands udslip af drivhusgasser bør skæres ned, så de bliver mindre end EU's over de næste 30 år.

Men han siger, at det vil være svært at realisere på grund af Ruslands størrelse.

Udtalelsen blev fremsat i Putins årlige tale om nationens tilstand. Den blev holdt onsdag for begge parlamentets kamre, dumaen og det føderale råd.

- Vi må reagere på de udfordringer, som klimaforandringer medfører, sagde den russiske leder og pointerede, at Rusland må blive grønnere i landbruget, i boliger og i hele dets infrastruktur.

Han opfordrede også til, at landet udvikler en industri, som kan udnytte CO2-udslip.

Rusland er i dag en af verdens største udledere af drivhusgasser, og landet har sat adskillige varmerekorder i de senere år.

Den videnskabelige leder af Ruslands vejrtjenester, Roman Vilfand, sagde i sidste måned, at antallet af katastrofale vejrfænomener var blevet fordoblet i landet i de seneste 25 år.

Putin vil torsdag tale ved et virtuelt internationalt klimatopmøde, som USA er vært for.

Han nævnte også, at udvikling af Ruslands arktiske regioner har strategisk prioritet, da isens smelter og bedre sejlruter skaber nye muligheder.

Den russiske præsident understregede i talen, at alle må sørge for at blive vaccineret mod covid-19.

- Rusland kan opnå flokimmunitet til efteråret. Men det kræver, at alle bliver vaccineret, indskærpede han og tilføjede:

- Jeg henvender mig igen til at russiske borgere med opfordringen: Tag vaccinen, sagde han.

Hidtil er det kun få af Ruslands 144 millioner indbyggere, som har fået to doser vaccine.

I sin tale kom Putin også ind på spændingerne mellem Rusland og Vesten, men i den halvanden time lange tale nævnt han intet om konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Den russiske leder sagde blot, at Rusland slå hårdt igen mod "udenlandske provokationer".

Ud over Ukraine-spørgsmålet er den russiske ledelse under pres i spørgsmålet omkring den fængslede oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj.

På dagen for Putins store årlige tale har Navalnyjs tilhængere opfordret til de største demonstrationer i det morderne Ruslands historie.

Der er bebudet aktioner og demonstrationer i over 100 byer til støtte for den fængslede russiske oppositionsleder.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste plus

Horsens For abonnenter

Kaotisk forløb: Efter total forvirring kom der afslag på tidlig genåbning - og så åbnede det hele alligevel

Annonce