Annonce
Danmark

Professor: Serie af kviklån er opskriften på en katastrofe

Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Politisk bør der være fokus på at begrænse muligheden for at tage mange kviklån ad gangen, mener professor.

Når regeringen skal i gang med at se på, hvordan man bedre beskytter forbrugere mod at havne i bundløs gæld, bør den særligt begrænse muligheden for mange kviklån på én gang.

Sådan lyder det fra professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet, der samtidig er formand for Penge- og Pensionspanelet.

- Der er ikke nogen, der tager skade af et enkelt kviklån. Men når man ikke kan betale og bliver afhængig af nye lån til større og større beløb, så får man en sneboldeffekt, hvor det bliver meget dyrt, siger Carsten Tanggaard.

- Det er opskriften på en katastrofe, og der bør man sætte ind, siger han.

Vurderingen kommer på bagkant af en ny undersøgelse fra Danske Bank.

Den viser, at de omkring 20.000 af bankens kunder, der tog kviklån sidste år, i gennemsnit gjorde det mere end syv gange.

Tallet bliver især trukket op af de allermest aktive. De ti procent flittigste forbrugslånere havde i gennemsnit 25 lån til samlet set 70.000 kroner hver i løbet af året.

Og det er netop den slags serielåneri, der bør tænde advarselslamper, mener Carsten Tanggaard.

Den nye socialdemokratiske regering har sammen med De Radikale, SF og Enhedslisten varslet et "opgør" med kviklån, men har ikke lagt sig fast på, hvordan der skal sættes ind.

SF har blandt andet foreslået, at der bliver lavet et loft på 15 procent på de årlige omkostninger i procent på lånet - kaldet ÅOP.

Carsten Tanggaard mener, at det er oplagt at lave et loft, men at det ikke kan stå alene.

- Man bør kigge på, hvordan er det, man får lov til at lade det ene kviklån afløse det andet.

- I den forbindelse bør man se på, om man kan gøre udbyderne ansvarlige for, når det en gang imellem går galt.

- De bør have et medansvar, i forhold til om de har lavet ordentlig kreditvurdering, når de har givet lån, siger Carsten Tanggaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Horsens

Dement blev varetægtsfængslet: - Vi har gjort, hvad vi kunne inden for lovens rammer

Annonce