Annonce
Klima

Professor om tørveskov: Den er menneskets bedste ven

Indonesien genopretter store områder med tørveskov, der lagrer enorme mængder kulstof i jorden. Foto: Red Orangutangen
Efter ødelæggende skovbrande har Indonesien kastet sig ind i kampen for at beskytte og genoprette sine tørveskove, der lagrer mange gange mere kulstof end de omgivende regnskove.

Med simple metoder genopretter Indonesien store områder med tørveskove. Det er et ydmygt men effektivt klimaværktøj, for våde tørveområder er nogle af verdens største kulstoflagre, der sikrer, at enorme mængder CO2 ikke bliver udledt til atmosfæren.

- Genoprettelse af tørvejorde er et fantastisk vigtigt arbejde, hvis vi skal nå Parisaftalen, siger Ida Theilade, der er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og har arbejdet med naturbevarelse og -genopretning i mere end 25 år.

FN’s Miljøprogram anslår, at selvom tørveområder blot dækker cirka tre procent af verdens landoverflade, lagrer de dobbelt så meget kulstof som alle verdens skove – tilsammen.

Annonce

Tørv holder kulstof i jorden

Tørveområder er våde jorder, der gemmer på planterester som blade, grene og træstammer, der er blevet oplagret i hundred- eller tusindvis af år.

Vandet i jorden holder ilt væk fra planteresterne, der derfor ikke går i forrådnelse og sender CO2 tilbage i atmosfæren.

Det er de samme syltekrukkeforhold, der herhjemme har bevaret Tollundmanden og de andre mosefund.

Genopretter tre gange så meget som Europa

I Indonesien, der har de største tørveområder i troperne, vokser der skov på den våde jord. Hvis jorden skal bruges til marker eller plantager, brænder man først skoven af. Derefter kan man grave kanaler, der dræner vandet væk fra jorden. I 2015 hærgede enorme brande Indonesiens regn- og tørveskove, og et område halvt så stort som Danmark gik op i flammer. Det udledte så meget af det ophobede kulstof i jorden, at Indonesien overhalede både USA og Kina og blev verdens største CO2-udleder det år.

Selvom man altid har drænet og brændt skov af i Indonesien, var omfanget af brandene i 2015 anledning til en brat opvågnen i den indonesiske regering, forklarer Ida Theilade.

Indonesien forbød skovafbrænding og startede en målrettet indsats for at stoppe dræningen af tørveskove. Og selvom indsatsen ikke er perfekt, og virksomheder, plantageejere og lokale stadig starter ulovlige brande eller graver dræningskanaler, så anslår de indonesiske myndigheder, at de indtil slutningen af 2018 havde genoprettet tørveskove på et område på størrelse med Sjælland. Det er mere end tre gange så meget, som Europa nogensinde har genoprettet.

- Jeg kender ikke de indonesiske tal, men det er godt, de er kommet i gang med arbejdet, for vi skal simpelthen stoppe dræningen af tørveskoven, siger Ida Theilade og tilføjer:

- Den er menneskets bedste ven.

Redder orangutangens levested

Det praktiske arbejde med at stoppe ødelæggelsen af tørveskovene er relativt simpelt.

- Først og fremmest skal man blokere kanalerne for at holde på vandet, forklarer Marie Sigvardt, der er programansvarlig i organisationen Red Orangutangen, der arbejder på Kalimantan, den indonesiske del af Borneo.

I området Mawas, hvor de arbejder, bor verdens fjerdestørste bestand af orangutanger. Red Organisationen arbejder på at beskytte deres levested, blandt andet ved at genoprette et kæmpe område med ødelagt tørveskov, som den indonesiske regering i et kuldsejlet projekt drænede i 90erne for at lave plads til rismarker.

- Det var en fin ambition, men stedet var forkert. Så nu er tørven ødelagt, og det skaber grobund for både skovbrande og oversvømmelser, siger Marie Sigvard.

Red Orangutangen samarbejder med de lokale i syv landsbyer i området for at genoprette tørven og standse skovbrande. De fylder dræningskanaler op, graver brønde til brandslukning og sender frivillige brandpatruljer ud. De har lavet planteskoler med lokale arter, der bliver plantet ud i det ødelagte område for at genoprette skovdækket.

Samtidig bliver der stadig brændt skov af, og 2019 var igen et slemt år.

- Genopretningen er en meget lang proces. Især i forhold til hvor hurtigt skoven kan brændes ned, siger Marie Sigvardt.

- Men vi håber på en levende og naturlig skov.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Den danske organisation Red Orangutangen genopretter tørveskov i Indonesien til glæde for de truede orangutanger. Det er også et effektivt klimaværktøj. Foto: Red Orangutangen/Björn Vaughn, BPI
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Tyson Fury er ny verdensmester

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce