Annonce
Udland

Professor: Brexit og klima har fået EU-borgere til urnerne

Tidlige tal for deltagelse ved EU-valget viser, at 51 procent har stemt, hvilket er største andel siden 1994.

EU-Parlamentets foreløbige prognoser om valgdeltagelse viser, at 51 procent af EU-borgerne har afgivet deres stemme, hvilket er det "højeste i mindst 20 år".

EU-professor Marlene Wind følger valget fra Bruxelles, og hun er ikke i tvivl om, hvad der har fået flere op af stolen.

- Stigningen i valgdeltagelse stammer fra brexit på den ene side og klimadagsordenen på den anden, siger Marlene Wind om prognosen.

Brexit har givet mange en "opvågning", da Storbritanniens udfordringer har vist, hvor dybt EU er forankret i hvert medlemsland, og hvor vigtig unionen er for mange lande.

Men især den stadigt mere fremtrædende klimadagsorden, mener Wind, har haft stor betydning.

- Folk, der normalt ikke er interesserede i politik, men er optaget af klima har mødt op og stemt, siger hun.

De foreløbige prognoser, som er baseret på en blanding af valgstedsmålinger samt andre nationale målinger, viser en markant fremgang for partigruppen De Grønne, der står til at vokse med 19 mandater i forhold til valget i 2014.

Partigruppen stammer fra Tyskland, hvor partiet groede ud af 1980'ernes protestbevægelse mod atomkraft. Gruppen har en stærk klimaprofil og ønsker blandt andet skat på flyrejser.

Prognosen giver desuden 177 mandater til EU-Parlamentets største gruppe, konservative EPP, hvilket vil være en tilbagegang på 44 mandater i forhold til i 2014.

Det mener Marlene Wind, vil få konsekvenser for EPP's leder, Manfred Weber, i hans kamp for at overtage Jean Claude Junckers job som formand for EU-Kommissionen.

- Hans håb om at blive formand vil blive alvorligt svækket, hvis resultaterne bliver, som de ser ud til nu, siger Wind.

Socialdemokraterne, parlamentets næststørste gruppe, står også til at få en vælgerlussing. Ifølge prognosen vil gruppen få 147 mandater, hvilket vil være en tilbagegang på 44.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelig pile udsætter behandling af syg vildhest

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce