x
Annonce
Danmark

Professor: Argumenter fra brændeovneforkæmpere er noget frygteligt sludder

Torben Sigsgaard, professor ved Institut for folkesundhed ved Aarhus Universitet, har forsket i luftforurening i en årrække. Han vurderer, at brændeovne bør forbydes i områder, hvor der er andre mere miljøvenlige opvarmningskilder tilgængelige. Foto: Greg McQueen Photography/PR foto
Der er intet hold i brændeovnsforkæmpernes argumenterer om uskadelige brændeovne. Det vurderer læge og professor ved Århus Universitet Torben Sigsgaard, der har forsket i forurening fra brændefyring og de sundhedsmæssige konsekvenser.

- Professor Torben Sigsgaard, du har flere gange udtalt, at brændeovne bør forbydes i større byer på grund af deres sundhedsskadelige effekter. Hvilke reaktioner oplever du, når du taler om sundhedsskader fra brændeovne?

- Et argument jeg ofte møder som professor er, at det har vi gjort altid. Det er rigtigt, men vi døde også meget tidligere for mange år siden. Vi har kunnet se røgskader på 5000 år gamle mennesker fra dengang, man boede i huler og opvarmede med åben ild. Vi kan se i den tredje verden, at der også er millioner af dødsfald årligt. Vi ved, det er farligt. Institut for miljøvidenskab har beregnet, at der er 400 dødsfald årligt, som er forårsaget af vores egne brændeovne i Danmark. Der er 550 dødsfald, hvis man også inkluderer andre kilder, der forurener i husholdningen som pillefyr og så videre.

- Efter avisen Danmarks artikler om forurenende brændeovne, har vi fået mails om, at det er "fake news", og at brændeovne slet ikke er skadelige for mennesker. En skriver, at de virkelige eksperter på området er Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne. Har de ret i noget af det?

- Nej, det er noget frygteligt sludder. Man skal huske på, at foreningen er interesserede i at sælge. Vi er sikre på, at partikler er skadelige. Derfor er vi også sikre på, at brændeovnspartikler er skadelige. Partiklerne kommer samme sted hen, og de virker på samme måde. Hvis vi kommer til at ændre på det estimerede antal dødsfald, bliver det sandsynligvis i den modsatte retning. De 400 dødsfald er et konservativt bud på, hvor skadelige brændeovne er.

- Et af argumenterne er, at brændeovnspartikler har en anden størrelse, og at menneskekroppen problemfrit kan skille sig af med partikler fra brændeovne på grund af deres størrelse. Kan der være noget om det?

- Nej. Jeg har holdt en del foredrag om de skadelige sundhedseffekter af brændeovne, og jeg har mødt det argument før. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Men det er helt forkert. Brændeovnspartikler har en meget bred størrelsesfordeling, og selv når nogle partikler ikke transporteres helt op, vil der altid være en del af dem, der bliver hængende i luftvejene i lang tid.

- Et andet argument er, at det er hyggeligt at sidde foran brændeovnen, og for nogle virker det afslappende. Hvordan ser du på det?

- Det er sundhedsskadeligt. Man kan hygge sig på mange måder, det behøver ikke være foran en brændeovn. Åben ild er en forældet teknik til opvarmning, og der er mange bedre måder at gøre det på. Man burde begrænse brugen ved at adfærdsregulere og forbyde brændeovne i byer, hvor der er andre muligheder for mere miljøvenlig opvarmning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Kultur

Alt aflyst til og med august: Horsens & Friends-direktør er overrasket

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Annonce