Annonce
Danmark

Professor: Argumenter fra brændeovneforkæmpere er noget frygteligt sludder

Torben Sigsgaard, professor ved Institut for folkesundhed ved Aarhus Universitet, har forsket i luftforurening i en årrække. Han vurderer, at brændeovne bør forbydes i områder, hvor der er andre mere miljøvenlige opvarmningskilder tilgængelige. Foto: Greg McQueen Photography/PR foto
Der er intet hold i brændeovnsforkæmpernes argumenterer om uskadelige brændeovne. Det vurderer læge og professor ved Århus Universitet Torben Sigsgaard, der har forsket i forurening fra brændefyring og de sundhedsmæssige konsekvenser.

- Professor Torben Sigsgaard, du har flere gange udtalt, at brændeovne bør forbydes i større byer på grund af deres sundhedsskadelige effekter. Hvilke reaktioner oplever du, når du taler om sundhedsskader fra brændeovne?

- Et argument jeg ofte møder som professor er, at det har vi gjort altid. Det er rigtigt, men vi døde også meget tidligere for mange år siden. Vi har kunnet se røgskader på 5000 år gamle mennesker fra dengang, man boede i huler og opvarmede med åben ild. Vi kan se i den tredje verden, at der også er millioner af dødsfald årligt. Vi ved, det er farligt. Institut for miljøvidenskab har beregnet, at der er 400 dødsfald årligt, som er forårsaget af vores egne brændeovne i Danmark. Der er 550 dødsfald, hvis man også inkluderer andre kilder, der forurener i husholdningen som pillefyr og så videre.

- Efter avisen Danmarks artikler om forurenende brændeovne, har vi fået mails om, at det er "fake news", og at brændeovne slet ikke er skadelige for mennesker. En skriver, at de virkelige eksperter på området er Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne. Har de ret i noget af det?

- Nej, det er noget frygteligt sludder. Man skal huske på, at foreningen er interesserede i at sælge. Vi er sikre på, at partikler er skadelige. Derfor er vi også sikre på, at brændeovnspartikler er skadelige. Partiklerne kommer samme sted hen, og de virker på samme måde. Hvis vi kommer til at ændre på det estimerede antal dødsfald, bliver det sandsynligvis i den modsatte retning. De 400 dødsfald er et konservativt bud på, hvor skadelige brændeovne er.

- Et af argumenterne er, at brændeovnspartikler har en anden størrelse, og at menneskekroppen problemfrit kan skille sig af med partikler fra brændeovne på grund af deres størrelse. Kan der være noget om det?

- Nej. Jeg har holdt en del foredrag om de skadelige sundhedseffekter af brændeovne, og jeg har mødt det argument før. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Men det er helt forkert. Brændeovnspartikler har en meget bred størrelsesfordeling, og selv når nogle partikler ikke transporteres helt op, vil der altid være en del af dem, der bliver hængende i luftvejene i lang tid.

- Et andet argument er, at det er hyggeligt at sidde foran brændeovnen, og for nogle virker det afslappende. Hvordan ser du på det?

- Det er sundhedsskadeligt. Man kan hygge sig på mange måder, det behøver ikke være foran en brændeovn. Åben ild er en forældet teknik til opvarmning, og der er mange bedre måder at gøre det på. Man burde begrænse brugen ved at adfærdsregulere og forbyde brændeovne i byer, hvor der er andre muligheder for mere miljøvenlig opvarmning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Evakuerede beboere kommer ikke hjem i nat: Ring, hvis I behøver hotelværelse

Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Horsens

Se de mange billeder: Mange Horsens-borgere evakueret på grund af frygt for digebrud

AC Horsens For abonnenter

Derfor jubler to AC-spillere over aflysningen i Farum, men sportsligt kan det blive dyrt for AC Horsens

112

Efter voldsom vandstigning: Politiet har evakueret boligblokke og haveforening i Horsens

Annonce