Annonce
Østjylland

Problemer med frost fortsætter: Letbanen ramt fredag morgen

Arkivfoto: Henning Bagger
En ny kold nat har givet problemer for Aarhus Letbane. Fredag morgen var der ikke noget tog mellem Odder og Mårslet, og busserne måtte igen sættes ind.

AARHUS: OPDATERET:

Letbanen kører nu igen mellem Odder og Mårslet. Dog med store forsinkelser frem til mindst klokken 10.00, skriver Midttrafik på sin hjemmeside.

Tidligere version:

Det kører fortsat ikke for letbanen.

Fredag morgen er der i hvert fald ikke nogle tog mellem Odder og Mårslet, og denne gang er det atter frosten, der er skyld i aflysningerne.

"Der er kørt testkørsler i nat, men nu har det udviklet sig, så frosten desværre ikke kan holdes væk fra køreledningerne," skriver Midttrafik i sin seneste opdatering.

Derfor har man sat erstatningsbusser ind på rute 89 fra Beder - Viby - Axel Gruhns Vej.

Der køres på alle andre strækninger.

Både tirsdag og onsdag blev flere afgange aflyst på grund af frost på køreledningerne, og siden har der været krisemøde for at finde en løsning.

Den kommer til januar, når det materiel, man har købt ind, kommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce