Annonce
Østjylland

Privathospitaler er klar med personale, sengepladser og respiratorer

Privathospitalerne er klar til at hjælpe de offentlige syghuse med at bekæmpe coronavirussen, hvis der bliver behov for det. Lån af medarbejdere, sengepladser og respiratorer kan komme på tale. Foro: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Coronavirussen er lige nu et anliggende for de offentlige hospitaler, men i fremtiden kan hjælp fra de privatpraktiserende hospitaler komme på tale.
Annonce

AARHUS: Gaderne ligger øde, skoler er lukkede, folk arbejder hjemmefra, og de første corona-relaterede dødsfald har fundet sted i Aarhus og resten af Danmark.

Som situationen er lige nu, er det de offentlige hospitaler, der står for behandling af sygdommen, men scenariet kan se anderledes ud i fremtiden. Det fortæller de privatpraktiserende hospitalers brancheforening - Sundhed Danmark.

- Som det er lige nu, er coronavirussen et anliggende for de offentlige hospitaler, men privathospitalerne står klar med hjælp, når behovet er der. Vi er i løbende og tæt dialog med Sundhedsstyrelsen om, hvornår de har behov for privathospitalernes kapacitet i form af sengepladser, lån af respiratorer og personale. Vi er ikke noget til dét punkt endnu, og jeg tør ikke spå om, hvornår eller hvis det bliver tilfældet, siger Mette Nord, der til dagligt er sekretariatschef i Sundhed Danmark.

I skrivende stund har det ikke været muligt at få en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen omkring lån af privathospitalernes kapaciteter samt en top på coronapandemien. Styrelsen er nemlig i gang med at udarbejde et notat omkring kapaciteten i det danske sundhedsvæsen og en mulig udvikling af virussen I Danmark. Dét regner de med først at have klar i løbet af weekenden eller starten af næste uge.

I følge en artikel fra DR, vurderer eksperter dog, at corona-smitten vil toppe i slutningen af april, hvorfor behovet for hospitalsindlæggelse også vil være størst dér. Om der kommer til at være mangel på kapacitet på de offentlige sygehuse, afhænger helt konkret af sygdommens udvikling, antal smittede, og hvor slemt ramte de smittede er.

Annonce

Klar i Aarhus

Hos Aros Privathospital i Aarhus fortsætter den daglige gang som den altid har været, men de er klar til at hjælpe til, hvis opkaldet om at yde assistance lyder.

- Vi fortsætter vores arbejde, som vi altid har gjort. Vi tager én dag ad gangen, følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og så er vi i løbende kontakt med Sundhed Danmark om, hvornår vi skal indlemmes i beredskabet og stille vores kapacitet til rådighed for det offentlige. Jeg tror, at dét er et realistisk scenarie, og at det kommer til at ske, når epidemien topper. Hvornår den topper, tør jeg ikke spå om. Det er svært at sige, om Danmark har været på for- eller bagkant af det hele, forklarer Katrin Korsby, som er sygeplejerske på privathospitalet.

Annonce

Ingen behandling her

Én af de ting, som kendetegner privathospitalerne, er deres frie valg i forhold til at drive deres praksis på. Dét gælder også i forhold til deres håndtering af coronavirussen.

- Det er op til det enkelte privathospital at gøre, hvad de vil i forhold til coronavirussen, så længe de bare følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvilket de også gør. Nogle privathospitaler vælger at indføre restriktioner i forhold til, hvor mange personer, der må være i lokalerne. Nogle vil kun have lægelig konsultation via telefon, mens andre har anderledes måder at gribe tingene an på, forklarer sekretariatschef i Sundhed Danmark.

Men hvis man som patient regner med at kunne modtage behandling af coronavirussen på et privathospital, kan man godt tro om igen. Der er ingen anden udvej end at søge hjælp hos de offentlige hospitaler.

- Vi har absolut intet at tilbyde en syg corona-patient. Coronavirussen er et offentligt anliggende, og det er sygehusene, som står for behandlingen, lyder det fra Katrin Korsby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

På kanten af kaninhullet

Horsens

Dagens corona-tal: På ét punkt ligner Horsens Kommune ikke de andre

Annonce