Annonce
Erhverv

Private udbydere er klar til mangedobling af testcentre

Falck har opgaven med at foretage lyntest i Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Midtjylland. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Antallet af testcentre for lyntest skal op på 250-300, hvis regeringens målsætning skal føres ud i livet.

Regeringen har varslet en ny teststrategi, der lægger op til to ugentlige test af alle borgere i Danmark.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) sagde onsdag, at en del af opgaven skal løftes af private udbydere, og at der fremover skal være "flere hundrede" faste testcentre for lyntest.

Falck har opgaven med at drive lyntestcentre i Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Midtjylland.

Ambulancedirektør Jørgen Mieritz fortæller, at Falck hurtigt vil kunne fordoble antallet af testcentre fra de nuværende 44-45, men afventer en melding fra sundhedsmyndighederne.

- Vi vil i løbet af 7-14 dage kunne fordoble antallet af testcentre. I princippet ville vi også kunne femdoble antallet.

- Vi har rigtig mange ansøgere og erfaring med at opskalere. Det vigtige er at lave det så borgernært så muligt. Det har vist sig, at de mobile testcentre ikke er en særlig effektiv måde at teste på, siger han.

Virksomheden Carelink har opgaven i Region Syddanmark, og administrerende direktør Brian Rosenberg fortæller, at man forventer at skulle op mod tidoble antallet af faste testcentre. I dag er der seks i regionen.

- Vi skal teste langt flere, og det skal ske på langt flere faste steder end i dag.

- Jeg har hørt tal om 200-300 testcentre i Danmark, og det betyder, at vi skal op på 40-60 i Region Syddanmark, men det skal vi selvfølgelig i dialog med regionen omkring, siger han.

Brian Rosenberg forestiller sig, at de nye testcentre for eksempel kan være på biblioteker, sportshaller eller andre kommunale bygninger.

Han forventer at have personale til at kunne bemande testcentrene og peger på, at det ikke nødvendigvis vil blive testcentre med åbningstider hele dagen.

I øjeblikket bliver der foretaget omkring en million test om ugen i Danmark, hvoraf lyntest står for omkring 15-20 procent.

Hvis alle skal testes to gange, skal antallet af test i Danmark op mod tidobles.

SOS International driver lyntestcentre i Region Hovedstaden. Selskabet oplyser, at man afventer en melding fra Region Hovedstaden på den nye teststrategi.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Danmark

Tirsdagens coronatal: Tre døde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Endelig besked om studiestart: Flere vil i gang med en uddannelse på VIA i Horsens end sidste år

Odder For abonnenter

Efter 71 år uden hovedbygning: Godsejer vil genopføre Rathlousdal ved Odder

Sport

Hvad er der dog galt med Esbjerg?

Sport

Drachmann ikke med til Amager

Sport

Thor Lange: AC Horsens er favorit på Amager

Odder For abonnenter

Et sommerhus ved Saxild Strand er ugens dyreste bolighandel: Kun et hus solgt for under tre millioner kroner

Horsens

Net over havnebad endte som fuglefælde

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Hedensted

Se video: Kænguru løs i Løsning - efterlyser ejer

Danmark

Få overblikket: Her er uddannelserne med det højeste snit

Sport

Johanne Svendsen kom hjem til Vejle og slog professionel ukrainer

Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Odder

Tre personer kæntret i jolle ved Samsø - Både Molslinjen og Samsøfærgen er sejlet til undsætning

Annonce