Annonce
Odder

Private laver whistleblowerordning: For mange borgere føler sig ikke hørt eller forstået

Ole Bach har taget initiativ til en privat whistleblowerordning, der skal støtte borgere, der er løbet sur i samarbejdet med kommunen.
Ole Bach er blevet så provokeret af at høre fra og læse om forældre, der føler sig dårligt behandlet af kommunen, at han har taget initiativ til et netværk af frivillige hjælpere.

Odder: En privat whistleblower har set dagens lys i Odder.

Ole Bach og foreløbig tre andre med socialfaglig og terapeutisk baggrund ansat i omkringliggende kommuner, men bosat i Odder Kommune, vil helt frivilligt tilbyde deres hjælp til borgere, der føler sig overhørt eller misforstået af kommunen.

Initiativet er kommet på baggrund af den seneste tids kritik af ikke mindst Børne- og Familiecentret, og det er et helt fortroligt tilbud til nødstedte familier og kommunalt ansatte.

Annonce

- Vi er nødt til at gøre et eller andet, når der er så mange, der ikke føler sig hørt eller forstået. Det er jo medarbejdernes arbejde at kunne kommunikere med borgerne, så jeg bliver nærmest provokeret, når jeg hører de historier, siger Ole Bach.

Folk kan henvende sig til helt anonymt, og så vil de frivillige bag ordningen prøve at hjælpe dem videre og hjælpe dem med at finde løsninger i deres kommunikation med kommunen.

Anonyme hjælpere

Ole Bach er ikke i tvivl om, at det handler om, hvordan medarbejderne og borgerne kommunikerer med hinanden.

- Forråelsen i Odder Kommune er nok så omfattende, at der er lang vej til en grundlæggende ændring af praksis. Men rettigheder og anstændighed er stadig vigtigt at kæmpe for. For nogen livsnødvendigt. Så det er hårdt arbejde fra sag til sag og selvfølgelig med et håb om forandring af praksis over tid, siger Ole Bach, der selv er uddannet socialpædagog.


Forråelsen i Odder Kommune er nok så omfattende, at der er lang vej til en grundlæggende ændring af praksis. Men rettigheder og anstændighed er stadig vigtigt at kæmpe for.

Ole Bach


Han er foreløbig den eneste af de private whistleblowere, der er offentlig. Og det er der en grund til, siger han.

- Det kan få konsekvenser for os selv, vores børn, vores gamle mor eller vores ansættelse, så derfor har vi besluttet at gøre det sådan, forklarer Ole Bach.

Annonce

Ikke på Facebook

Selvom tilbuddet om en privat whistleblower er blevet meldt ud via Facebook, så understreger Ole Bach, at det ikke er tanken at bruge de sociale medier som platform for sagsbehandling.

- Vi kommer ikke til at nævne enkeltsager eller personer offentligt. Det er ikke den slags debat, vi vil have. Men det kan godt være, at vi sætter tendenser til offentlig debat, hvis det er relevant for offentligheden. Det handler jo også om, hvordan kommunen forvalter vores skattekroner, hvis arbejdsopgaverne ikke bliver løst godt nok, påpeger han.

Hvis man ønsker at gøre brug af ordningen eller vil bidrage med frivillig arbejdskraft, kan man skrive til: privatwhistleblowerodder@gmail.com.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Entreprenør leverer rekordhøj omsætning og indtjening: Med glade medarbejdere følger tilfredse kunder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Borgerne på Sverigesvej reagerer: Folk har for meget fart på ned ad bakken

Navne For abonnenter

Jimmy droppede frisk-fyr-facaden og mærkede efter: Jeg står bedre her på jorden nu

Odder

Voldsom brand i rækkehus: Tydelige flammer og sort røg

Kultur

Nu skal EM-festen i gang i Horsens: Streetfoodmarked viser Danmark-Wales på storskærm

Hedensted

Million-renovering af svømmehal udskydes: Ingen håndværkere har tid

Leder For abonnenter

Folkefest i Parken: Danmark lever. Vi skal videre

Horsens

Oversigt: Her kan du være med til at sende heksen til Bloksbjerg

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Syv buttede babyer og syv røde pølser på vej til Campus

Indland

Skal du til Amsterdam og se ottendedelsfinalen? Her er reglerne

Sport

Gammel topbokser omtalt som død ved en fejl: - Det var en flot nekrolog. Den må I gerne bringe igen, når jeg er død

Horsens For abonnenter

Borgmester slår fast: Byggeri af spejderhus ved Nørrestrand er ikke udtryk for en glidebane

Horsens

Før lå her en losseplads: Nu er Horsens nye grønne åndehul klar til indvielse

Annonce