Annonce
Læserbrev

Privat vandboring: Tilladelse vil være stærkt problematisk

Det er kun ret og rimeligt over for borgerne, at politikerne bekender kulør i forhold til miljø, drikkevand og nabohensyn.

Læserbrev: Nord for Skanderborg by ligger et område med særlige drikkevandsinteresser og beskyttet natur. Desværre har det også udviklet sig til et industriområde for husdyrproduktion.

I Skanderborg behandles sager om miljøgodkendelser af embedsfolk. F.eks. i sager om udvidelser af husdyrbrug skal de samme embedsfolk varetage alles interesse, både landmandens, naturens, drikkevandsforbrugernes og naboernes. Da man i kommunen har erhvervsvenlighed som 1. prioritet, har det resulteret i, at man for ensidigt har sagt ja til udvidelser af f.eks. svine-industri. Det har givet en enorm stor husdyrtæthed i området, som kun ser ud til at vokse, med mindre der sadles om.

Det er noget, vi i Alternativet Skanderborg gerne vil have fokus på. Vi mener, at beslutninger, der i høj grad kan påvirke naturen, drikkevandet og trivslen for naboer, bør behandles politisk.

Aktuelt har vi lavet et høringssvar til følgende sag:

En svinefabrikant, der gerne vil udvide sin produktion, har ansøgt om at få tilladelse til at pumpe 40.000 kubikmeter vand op fra en privat boring til sine svin.

Det vil være stærkt problematisk, hvis denne tilladelse gives. Ved private boringer er der en langt mindre beskyttelseszone i forhold til sprøjtning af markerne. Jo større mængder vand der skal pumpes op, jo større risiko for, at der suges gift fra jorden med ned i boringen. Det vil kunne havne i vores fælles grundvand.

Så vidt vi er orienterede, stilles der ikke krav om pesticidkontrol ved private boringer og heller ikke til dokumentation for mængden af forbrugt vand. Der betales heller ikke afgift til grundvandsbeskyttelse, hvilket vi finder urimeligt.

Svinebruget ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, grundvandsdannende opland, nitratfølsomme områder og med dræn til Mossø, som er et Natura 2000-område.

Derfor ønsker vi en politisk stillingtagen til sagen. Det er kun ret og rimeligt over for borgerne, at politikerne bekender kulør i forhold til miljø, drikkevand og nabohensyn. Vi ønsker, at der bliver sagt nej til den nye boring. I stedet bør der stilles krav om, at der sker en tilslutning til den stikledning til et alment vandværk, der kommer i området.

Annonce
Mira Issa Bloch.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Annonce