Annonce
Kultur

Prismodtageren Gyldenkilde sætter kvindekamp på scenen

Susan Gyldenkilde og Horsens Ny Teater har før arbejdet sammen om arrangementer med fokus på ligestillingsdebatten. Arkivfoto: Morten Pape
- Det giver rigtig god mening for os sammen med Susan at byde ind til dette arrangement, der støtter op om en vigtig samfundsdebat, siger teaterdirektør.

Horsens: Susan Gyldenkilde hviler tilsyneladende ikke på laurbærrene, når det gælder hendes forsøg på at få ligestillingsdebatten frem i rampelyset.

Politikeren modtog for nylig den socialdemokratiske pris Helga Prisen for sin rolle i dansk kvindekamp, og nu barsler hun og Horsens Ny Teater med arrangementet "Pæne Pigers Oprør".

Det finder sted 8. maj, og målet er med et miks af underholdning og facts om ligestilling at få lokalt fokus på emnet, oplyser teatret, der før har samarbejdet med Gyldenkilde om at sætte de ulige forhold mellem kønnene på plakaten.

Annonce

Vigtig samfundsdebat

”Susan Gyldenkilde modtog i slutningen af 2020 Helga-prisen for sit bidrag til ligestillingsdebatten. Det giver rigtig god mening for os sammen med Susan at byde ind til dette arrangement, der støtter op om en vigtig samfundsdebat”, udtaler teaterdirektør Lone Wessel om "Pæne Pigers Oprør".

Arrangementets titel udspringer af navnet på en bog af Astrid Elkjær Sørensen, forsker i skandinavisk ligestillingshistorie.

Annonce

Viden, komik og lyrik

Forskeren bliver et af indslagene i løbet af arrangementet, hvor hun vil fortælle om "den store ulighed i det offentlige lønsystem".

Komiker Tjelle Vejrup, der er familiefar, journalist og erklæret feminist, vil derudover dele sit personlige syn på ligestillingsdebatten, mens den horsensianske poetry slammer Nanna Glyngfeldt binder dagen sammen med et lyrisk indslag, oplyser arrangørerne.

Billetsalget er begyndt, og man kan også købe billet til en livestream af begivenhederne på teatret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Hedensted

Smitte stabiliserer sig i Hedensted: Forventer fald i tallene fra torsdag

Annonce